Her har kommunernes befolkningsvækst taget fart de seneste 12 måneder
En stor klynge sjællandske kommuner vokser mere hastigt end førhen. I udkantskommuner som Odsherred, Langeland og Bornholm går folketallet derimod hurtigere baglæns end i de forudgående fem år.
Udgivet: 14/05/2024
Høje renter, øgede omkostninger for boligkøbere, høj beskæftigelse og mangel på arbejdskraft og regionale arbejdsmarkeder, hvor jobskabelsen kører i forskellige gear.
Det er nogle af omstændighederne, der har kendetegnet det seneste år, og som - sammen med en masse andre faktorer kan påvirke, hvor folk bosætter sig.
NB-Kommune har sammenlignet befolkningsudviklingen de seneste 12 måneder - fra april 2023 til april 2024 - med de forudgående fem år. De 17 kommuner, hvor forskydningerne i positiv retning er størst, ligger alle på Sjælland. Udviklingen er mest udtalt i Brøndby, Vallensbæk og Ballerup, men i de fleste kommuner nærmest hovedstaden - med Københavns Kommune som en væsentlig undtagelse - vokser befolkningen hurtigere end fra 2018-23. (Se den sorterede liste nederst i artiklen).
Derimod falder indbyggertallet kraftigt i de fleste mindre ø-kommuner som Fanø, Læsø, Samsø og Langeland, der ellers stort set har kunnet opretholde antallet beboere de forudgående år.
Udviklingen må også vække bekymring i yderkommuner som Odsherred, Lemvig, Bornholm, Thisted og Vesthimmerland, hvor begrænset tilbagegang i perioden 2018-23 er vekslet til markante fald på 0,8-1,5 procent inden for de seneste 12 måneder.
I de kommuner, hvor væksten er størst, hænger udviklingen sammen med, at der er bygget mange nye boliger, som på det seneste er gjort klar til indflytning.
Ser man isoleret på de største byer, er tendensen blandet, at i Aarhus og Odense er indbyggertallet det seneste år vokset relativt hurtigere, mens udviklingen er mere afdæmpet i København og Aalborg. I København er vækstraterne faldet fra 1,3 til 0,8 procent, og i Aalborg fra 0,9 til 0,3 procent.
"Befolkningsudviklingen i 2023 var noget ringere end forudsat. (...) Og det gør jo, at vi mangler indtægter for nogle hundrede borgere hvert eneste år," sagde Aalborgs kommunaldirektør Tommy Christiansen til Nordjyske tidligere på foråret, efter at prognoserne med en vækst på 600-800 ekstra borgere om året viste sig ikke at holde stik.
Vurderingen i Aalborg er, at universitetsreformen har begrænset optaget af studerende, ligesom lav fertilitet og antallet af ukrainske flygtninge har haft betydning for det svagt stigende folketal. Udviklingen har sat gang i en lokaldebat om udvikling af nye parcelkvarterer i kommunens landdistrikter, ligesom det debatteres, hvad kommunen kan gøre for at øge fertiliteten.
"Man kunne måske prøve nogle forsøgsprojekter i Aalborg, som kunne være med til at gøre Aalborg Kommune til en attraktiv arbejdsplads for børnefamilier. Det er sådan noget, som vi snakker om lige nu," siger Lasse Frimand Jensen til Nordjyske.
Udviklingen i den største nordjyske kommune er en del af en regional tendens, hvor befolkningstallet falder i hele Region Nordjylland. Omvendt er Region Hovedstadens indbyggertal de seneste 12 måneder vokset hurtigere end i de forudgående fem år. Renteudviklingen og boligpriserne har altså ikke drevet befolkningen langt ud i provinsen. Tabellen viser samtidig, at der ikke er tale om et nulsumsspil, hvor det alene er fraflytning fra København, der skaber stigende befolkningstal i omegnskommunerne.
På kortet herunder kan man se, hvordan befolkningsudviklingen i landets kommuner har været i procent i perioden fra 1. april 2023 og et år frem. Flere østjyske kommuner vokser støt, men de fleste steder altså ikke i samme takt som de forudgående år.
Sidst opdateret: 14/05/2024 - 14:00












































