I 2021 indgik Frederiksberg Kommune en aftale med fodboldklubben F.C. København om at gøre folkeskolen Søndermarkskolen til en talentskole. Som led i aftalen fik talentfulde spillere fortrinsret til skolens klasser.

Efter Berlingske sidste efterår satte et kritisk fokus på samarbejdsaftalen, blev Ankestyrelsen af Indenrigs- og Sundhedsministeriet bedt om at kigge på, om ordningen overholdt reglerne.

Kort efter vurderede Kammeradvokaten/Poul Schmith på vegne af kommunen, at det er problematisk at vælge fodboldspillere frem for andre elever, da folkeskoleloven ikke giver generel adgang til prioritere børn fra en fodboldklub og dermed give afslag til øvrige børn.

Ankestyrelsens tilsyn har dog besluttet at henlægge sagen, eftersom kommunen har lavet flere justeringer på ordningen.

I stedet for at give fortrinsret til FCK-talenter er det besluttet, at kommunen enten opretter en eliteklasse eller udvider skolens kapacitet, hvis der skulle opstå for stor søgning til skolens overbygning. Ankestyrelsen lægger vægt på, at ingen elever ifølge kommunen har fået afslag på at blive indskrevet i udskolingen i den tid, hvor aftalen har været gældende.

Nej til betaling for ekstraundervisning

Kommunen og superligaklubben havde i den oprindelige aftale gjort det muligt at tilbyde ekstraundervisning til fodboldspillerne, hvis de missede mange timer på grund af træningslejre eller lignende - mod betaling fra FC København.

Betalingsordningen er dog i konflikt med reglerne om, at det er kommunens ansvar, at alle børn skal sikres ret til vederlagsfri undervisning. Efter juridisk rådgivning har kommunen besluttet at droppe klubbens mulighed for at tilkøbe ekstraundervisning.

Samarbejdsaftalen rummer også goder for de øvrige elever i klassen. Blandt andet får 9. årgang (undtaget FCK-spillerne) tilbudt mental træning for at forebygge eksamensangst. Fodboldklubben betaler også for lærerkurser, en idrætsdag og teambuilding-arrangementer for hele klasser

Disse sponserede goder er tilladt, understreger Ankestyrelsen i undersøgelsen.

Der er vide rammer for, at en folkeskole kan modtage ydelser fra forældre eller andre uden for skolen. Driften af en skole må dog aldrig baseres på frivillig forældrebetaling eller sponsorering, understreger Ankestyrelsen, ligesom det er vigtigt, at forældre ikke opfordres til at betale for arrangementer eller aktiviteter, der foregår som en del af undervisningen.

"Det er kommunalbestyrelsens og den enkelte skoleleders ansvar, at det klart og tydeligt kommunikeres til forældrene, at betaling ikke er et krav, så forældre og elever ikke føler sig forpligtet eller presset til at bidrage med betaling," skriver tilsynet, som bad ministeriet bidrage med en juridisk vurdering af betaling- og sponsorspørgsmålet.

Hele Ankestyrelsens udtalelse kan findes her.