Udligningsreformen har virket: Bykommunerne er blevet fattigere - resten er blevet rigere

Hvis man alene ser på nettoformuen, så har udligningsreformen fra 2020 virket. Se, hvordan de forskellige kommunegruppers finansielle nettoformue har udviklet sig fra 2020 til 2023.

Udgivet: 08/05/2024

Christina Yoon

Politisk journalist

Oliver Gantriis

Jounalist

Del artiklen:

Striden om, hvorvidt udligningsreformen fra 2020 faktisk har virket, blusser jævnligt op. Nu viser nye tal for kommunernes finansielle formue - altså hvor rige de er - at der i store træk er sket en udvikling, som partierne bag udligningsreformen ønskede.

Det skriver NB-Økonomi.

Det var helt som ønsket, at de store bykommuner er blevet fattigere, mens alle de andre kommunegrupper er blevet rigere. Men målet om, at reformen især skulle hjælpe yderkommunerne har ikke holdt stik. Målt på den finansielle formue er det mellemkommunerne, som har fået den største gevinst, mens yderkommunerne har fået næstmest.

Det viser udviklingen i kommunernes finansielle egenkapital fra 2020 til 2023, som konsulentfirmaet Index100 har leveret til NB-Økonomi.

Tallene er interessante, da det var et udtalt mål med reformen at flytte penge fra rigere dele af landet til en række mindre velstillede kommuner. Af de femten kommuner, der samlet skulle aflevere lidt over en milliard kroner i forbindelse med udligningsreformen, skulle tre fjerdedele af beløbet hentes fra seks kommuner i kategorien 'bykommuner'.

I modsætning til de tre andre kategorier, mindre by-, mellem- og yderkommuner, er bykommunerne den eneste gruppe, der har oplevet et gennemsnitligt fald i den finansielle egenkapital siden reformen.

Ifølge udligningsreformen skulle de 30 yderkommuner have haft hele 1,4 milliard i gevinst, hvilket var klart mest blandt kommunegrupperne. Derfor er det overraskende, at yderkommunerne har haft en mindre fremgang i den finansielle nettoformue end mellemkommunerne. De skulle tilsammen have haft godt 611 mio. kr. ud af reformen.

Kommunernes finansielle egenkapital, som NB-Økonomi har gennemgået, består af kommunernes likviditet, den kort- og langfristede gæld (eksklusiv ældreboliger) samt kort- og langfristede tilgodehavender. Kommunernes bygningsmasse er således ikke med i tallene, selvom de også repræsenterer en værdi.

Bykommunerne er stadig de rigeste

Vi har taget udgangspunkt i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris kommuneinddeling.

Udvikling i nettoformue

Kommunegruppe

Udvikling 2020-2023 pr. indbygger

Bykommuner

-1.855

Mindre bykommuner

1.412

Mellemkommuner

2.288

Yderkommuner

1.744

Opgør man bevægelserne i nettoformuerne for bykommunerne, har gruppen tabt 1.855 kr. pr. indbygger siden 2020. De mindre bykommuner har øget deres formue med 1.412 kr. pr. indbygger. Mellemkommunerne har ligeledes øget deres formue med 2.288 kr., og yderkommunerne har øget deres med 1.744 kr.

Det er dog værd at bemærke, at det stadig er bykommunerne, der med længder har de største nettoformuer, og at der i gruppen også er en række kommuner, der har øget deres nettoformue betragteligt siden reformen.

Det gælder blandt andet en række vestegnskommuner som Albertslund, Rødovre og Ishøj, der har forøget nettoformuen med henholdsvis 3.197 kroner, 5.458 kroner, og 8.966 kroner pr. indbygger siden reformen. Alle tre kommuner var også at finde på listen over kommuner, der stod til at modtage store millionbeløb som følge af reformen.

Derudover har også Randers og Esbjerg kommuner, der begge er i kategorien bykommuner, øget deres nettoformuer.

Der er tale om et gennemsnit, hvor kommunernes udvikling er vægtet efter kommunernes andel af det samlede indbyggertal i kommunegruppen. Derfor fylder Københavns Kommunes negative udvikling på -8.726 kr. pr. indbygger godt i regnestykket for bykommunerne. Københavns Kommune skulle dog også aflevere 465 mio. kr. af den milliard, som de rigeste kommune skulle af med i forbindelse med reformen .

Herunder kan du læse hvilke kommuner, der hører til hvilken kommunegruppe.

Ministeriets for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris kommunegruppering:

Bykommuner:

Albertslund

Esbjerg

Ballerup

Aalborg

Aarhus

Lyngby-Taarbæk

Rødovre

Vallensbæk

Hvidovre

Frederiksberg

Helsingør

Brøndby

Herlev

Kolding

Herning

Roskilde

Glostrup

Ishøj

Horsens

Vejle

Odense

Randers

Greve

Gentofte

København

Gladsaxe

Tårnby

Mindre bykommuner:

Furesø

Hillerød

Fredensborg

Fredericia

Silkeborg

Egedal

Holstebro

Viborg

Solrød

Slagelse

Rudersdal

Køge

Allerød

Næstved

Dragør

Hørsholm

Høje-Taastrup

Mellemkommuner:

Kerteminde

Holbæk

Rebild

Brønderslev

Mariagerfjord

Hedensted

Odder

Vejen

Ikast-Brande

Favrskov

Faaborg-Midtfyn

Haderslev

Nordfyns

Assens

Lejre

Billund

Frederikssund

Gribskov

Nyborg

Skanderborg

Middelfart

Varde

Ringsted

Yderkommuner:

Hjørring

Lolland

Svendborg

Vordingborg

Thisted

Morsø

Jammerbugt

Halsnæs

Langeland

Vesthimmerlands

Guldborgsund

Odsherred

Frederikshavn

Sønderborg

Stevns

Sorø

Struer

Lemvig

Bornholm

Faxe

Skive

Syddjurs

Aabenraa

Norddjurs

Ringkøbing-Skjern

Tønder

Kalundborg

Note: Ærø, Samsø, Læsø og Fanø er taget ud af opgørelsen.

Sidst opdateret: 09/05/2024 - 13:03

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]