Striden om, hvorvidt udligningsreformen fra 2020 faktisk har virket, blusser jævnligt op. Nu viser nye tal for kommunernes finansielle formue - altså hvor rige de er - at der i store træk er sket en udvikling, som partierne bag udligningsreformen ønskede.

Det skriver NB-Økonomi.

Det var helt som ønsket, at de store bykommuner er blevet fattigere, mens alle de andre kommunegrupper er blevet rigere. Men målet om, at reformen især skulle hjælpe yderkommunerne har ikke holdt stik. Målt på den finansielle formue er det mellemkommunerne, som har fået den største gevinst, mens yderkommunerne har fået næstmest.

Det viser udviklingen i kommunernes finansielle egenkapital fra 2020 til 2023, som konsulentfirmaet Index100 har leveret til NB-Økonomi.

Tallene er interessante, da det var et udtalt mål med reformen at flytte penge fra rigere dele af landet til en række mindre velstillede kommuner. Af de femten kommuner, der samlet skulle aflevere lidt over en milliard kroner i forbindelse med udligningsreformen, skulle tre fjerdedele af beløbet hentes fra seks kommuner i kategorien 'bykommuner'.

I modsætning til de tre andre kategorier, mindre by-, mellem- og yderkommuner, er bykommunerne den eneste gruppe, der har oplevet et gennemsnitligt fald i den finansielle egenkapital siden reformen.

Ifølge udligningsreformen skulle de 30 yderkommuner have haft hele 1,4 milliard i gevinst, hvilket var klart mest blandt kommunegrupperne. Derfor er det overraskende, at yderkommunerne har haft en mindre fremgang i den finansielle nettoformue end mellemkommunerne. De skulle tilsammen have haft godt 611 mio. kr. ud af reformen.

Kommunernes finansielle egenkapital, som NB-Økonomi har gennemgået, består af kommunernes likviditet, den kort- og langfristede gæld (eksklusiv ældreboliger) samt kort- og langfristede tilgodehavender. Kommunernes bygningsmasse er således ikke med i tallene, selvom de også repræsenterer en værdi.

Bykommunerne er stadig de rigeste

Vi har taget udgangspunkt i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris kommuneinddeling.

Opgør man bevægelserne i nettoformuerne for bykommunerne, har gruppen tabt 1.855 kr. pr. indbygger siden 2020. De mindre bykommuner har øget deres formue med 1.412 kr. pr. indbygger. Mellemkommunerne har ligeledes øget deres formue med 2.288 kr., og yderkommunerne har øget deres med 1.744 kr.

Det er dog værd at bemærke, at det stadig er bykommunerne, der med længder har de største nettoformuer, og at der i gruppen også er en række kommuner, der har øget deres nettoformue betragteligt siden reformen.

Det gælder blandt andet en række vestegnskommuner som Albertslund, Rødovre og Ishøj, der har forøget nettoformuen med henholdsvis 3.197 kroner, 5.458 kroner, og 8.966 kroner pr. indbygger siden reformen. Alle tre kommuner var også at finde på listen over kommuner, der stod til at modtage store millionbeløb som følge af reformen.

Derudover har også Randers og Esbjerg kommuner, der begge er i kategorien bykommuner, øget deres nettoformuer.

Der er tale om et gennemsnit, hvor kommunernes udvikling er vægtet efter kommunernes andel af det samlede indbyggertal i kommunegruppen. Derfor fylder Københavns Kommunes negative udvikling på -8.726 kr. pr. indbygger godt i regnestykket for bykommunerne. Københavns Kommune skulle dog også aflevere 465 mio. kr. af den milliard, som de rigeste kommune skulle af med i forbindelse med reformen .

Herunder kan du læse hvilke kommuner, der hører til hvilken kommunegruppe.