Har regeringen lyttet til kommunernes kritik af aftalen om arbejdspligt, der kommer til at udvide behovet for at finde nyttejob til ledige? Eller er der intet nyt under solen?

Det har været til debat i både nichemedier og på sociale medier den seneste uge efter nye udtalelser fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe Jørgensen (S).

I et svar til NB-Medier skriver hun, at hun "blev noget forbløffet" over historien, som omvendt har vakt glæde hos blandt andre KL og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

"Eksperterne har åbenbart misforstået aftalen, for det står sort på hvidt," udtaler Ane Halsboe Jørgensen og fortsætter:

"Vi gør vores bedste for at kommunikere tydeligt om vores politik, men at nogle har misforstået aftalerne har jeg svært ved at forstå kan blive til, at regeringen er ude i en kovending."

"Stor kovending"

A4 Beskæftigelse, der bragte historien, udlægger det i overskriften som en "stor kovending", at ministeren - da hun beskrev, hvordan nyttejob kan indgå som et af flere elementer i kommunernes indsats - udtrykte sig på denne måde:

"Det er misforstået, at kommunerne alene skal løse opgaven ved hjælp af nytteindsats. Kommunerne kan også bruge de øvrige beskæftigelsesrettede tilbud som virksomhedspraktik og løntilskud, og det bedste er selvfølgelig, hvis borgeren kan få ordinære løntimer. Så kommunerne må i den grad gerne få borgerne til at tage lønnede timer. Jo flere jo bedre", lød det i et skriftligt citat fra Ane Halsboe Jørgensen.

Det er imidlertid forkert at tolke disse ord som et nybrud, understreger hun.

"Det fremgår nemlig tydeligt af aftalen, at indsatsen i arbejdspligten kan bestå af forskellige beskæftigelsesrettede indsatser," skriver ministeren til NB-Medier.

"Det vil primært være nytteindsats, men kan også være virksomhedspraktik og job med løntilskud. Ordinære løntimer nedsætter det antal timer, som borgeren skal være i arbejdspligt. Nyttejobs skal selvfølgelig ikke træde i stedet for ordinære timer."

Hvordan ordene og aftalen skal forstås, har Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Jens Joel debatteret med A4 Mediers chefredaktør, Kristian Madsen, på X:

Skepsis i kommunerne

Med de nye regler, der træder i kraft 1. januar 2025, sigter regeringen efter at aktivere indvandrere - både nytilkomne og folk, der har boet i Danmark i mange år uden at være i beskæftigelse.

Kommunalpolitikerne har generelt været skeptiske, og flere har advaret om, at det bliver svært at opfinde tilstrækkelig mange nyttejob til målgruppen.

"Det er urealistisk, hvis arbejdet skal give mening. Og det er vigtigt for mig. Vi har nået grænsen for, hvad vi kan finde af meningsfulde nyttejob," har Jens-Kristian Lütken (V), beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, sagt til TV2 Kosmopol.

KL reagerede derfor positivt på mediehistorien - der altså ifølge Ane Halsboe Jørgensen er en ikke-historie.

"KL’s budskab er, at omfanget og indholdet i aktiveringen alene bør fastlægges med udgangspunkt i den enkelte borgers situation – og jo friere rammer kommunerne får i forhold til arbejdspligten, jo bedre kan vi hjælper borgerne bedst videre i livet med det. Derfor er det et positivt signal fra regeringen, at nytteindsatsen ikke ses som det væsentligste redskab," sagde Peter Rahbæk Juel (S), Odense-borgmester og formand for KL's beskæftigelsesudvalg, til Danske Kommuner.