Politiet har til opgave at godkende kommunale ønsker om at ændre færdselsforholdene. Ordensmagten skaber nu frustrationer på rådhuset i København, da politiet har afvist at sænke hastigheden på en række vejstrækninger.

Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) går så langt som at kalde det "et demokratisk problem", at Københavns Kommune ikke har kunnet få lov til at udnytte den forsøgsordning om hastighedsnedsættelser på kommunale veje, som Folketinget har indført.

"Det er under al kritik, at hastigheden risikerer ikke at kunne blive sænket, selv om et flertal i København har besluttet det, og et flertal på Christiansborg klart har sagt, at kommunerne skal have bedre muligheder for at sænke hastigheden på egne veje. Jeg mener faktisk, at det nærmer sig et demokratisk problem, når folkevalgte på flere niveauer ikke i praksis kan få gennemført helt klare beslutninger på grund af bureaukrati og lang sagsbehandlingen," siger Line Barfod til kommunens hjemmeside.

Københavns Politi har afvist at nedsætte hastigheden til 40 km/t på 15 strækninger, heriblandt trafikerede indfaldsveje som Ingerslevgade og Sønder Fasanvej, hvor biler i dag må køre 50 km/t. Teknik- og miljøforvaltningen har klaget over politiets afgørelse til Transportministeriet, som skal afgøre tvisten. Ifølge kommunen gør ministeriets sagsbehandlingstid det usikkert, om forvaltningen kan nå at omlægge strækningerne til 40 km/t, inden forsøgsordningen udløber om knap 14 måneder.

Københavns Kommune har dog langtfra kun modtaget afslag fra politiet. På 14 strækninger i Valby og Vanløse er hastigheden allerede blevet sænket, og politiet har givet tilladelse til at nedsætte fartgrænsen på 40 strækninger mere. Her vil kommunen gennemføre ændringerne de kommende måneder.

Yderligere 37 ansøgninger ligger til godkendelse hos politiet, oplyser kommunen. Af flere grunde - blandt andet hensynet til klimaet - glæder borgmesteren sig over hastighedsnedsættelserne.

“Lavere hastighed giver færre ulykker, det afhjælper støj og er godt for klimaet. På sigt kan det også være med til at gøre, at flere vælger bilen fra og skifter til cykel eller kollektiv transport. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi trods alt er i gang og får sat hastigheden ned mange steder,” siger Line Barfod.

16 kommuner er i gang

Det fremgår af et svar fra transportminister Thomas Danielsen (V) fra januar i år, at 16 kommuner via forsøgsordningen har fået adgang til at nedsætte hastighedsgrænsen til 40 km/t i byerne.

Forsøgsordningen stiller alene en betingelse om, at vejen, hvor farten dæmper fra 50 til 40 km/t ikke har "væsentlig betydning for den generelle trafikafvikling". Normalt er bevisbyrden omvendt, hvis en kommune vil sænke farten; da der generelt skal være "færdselssikkerhedsmæssige hensyn", der taler for ændringen - for eksempel, at farten udgør en væsentlig risiko eller årsag til ulykker for fodgængere og cyklister.

Undersøgelser har vist, at den reelle hastighed på en del veje centralt i de største byer i forvejen er væsentligt lavere end fartgrænsen, da trafikmængden ikke gør det muligt at køre 50 km/t.

Men hvor det i praksis kan lade sig gøre at sænke farten på vejene, vil øgede transporttider resultere i samfundsøkonomiske tab, da folk vil sidde længere tid i trafikken. Denne pris skabte masser af debat i Odense, da byrådet i vinter drøftede en ny mobilitetsplan.

På Frederiksberg vedtog et smalt rødt flertal i februar en hastighedsplan, der skal gøre 40 km/t til den generelle fartgrænse i kommunen - med undtagelse af ganske få strækninger.

Sådan en generel nedsættelse vil betyde, at der ikke er behov for lokale skiltninger med 40 km/t, "og dermed ville det medføre en ikke ubetydelig økonomisk besparelse," skrev forvaltningen på Frederiksberg i sagsfremstillingen, hvor bidraget til en CO2-reduktion omvendt beskrives "som værende lille".