Det er ikke det rene utopi at forestille sig en virkelighed, hvor nybagte forældre kan gå hjemme med deres børn helt til de er 18 måneder - eller måske ligefrem 2 år. Eller hvor dagtilbudsopstarten ikke er en pludselig omvæltning, men en langsom proces.

Sådan lyder det fra Ole Henrik Hansen, børneforsker og professor i småbørnspædagogik, der er bogaktuel med 'Børnelivet i velfærdsstatens hænder'. I bogen har han, på baggrund af samtaler med forældre sat velfærdsstaten under kritisk lup.

Nu opfordrer han politikerne til at gentænke børneområdet.

"Mit forslag er, på baggrund af forældrene i bogen, at den politiske del, som jeg ikke har forstand på, sætter sig ned og taler sammen. Forsøger at finde ud af hvad de kan gøre og hvordan de kan gentænke området, så børnene får en god barndom," siger Ole Henrik Hansen til NB-Kommune.

Forlænget barsel kan gavne kommunekasserne.

Ifølge forskeren er der for mange dagtilbud, der har en for lav kvalitet. Og selvom at der ikke findes meget forskning i dagtilbudskvalitet, så kalder han det for en sandsynlig hypotese, at den ringe kvalitet rammer børnene på trivslen, fordi de ikke får den harmoniske følelsestilknytning, som forældre - eller gode dagtilbud, kan tilbyde.

"I de ringeste dagtilbud lærer børnene at følge flokken, i stedet for at forholde sig til den, og de føler sig ikke nødvendigvis som en del af fællesskabet, men er bange for ikke at få en plads i det. Og så risikerer de at gå med en gnavende følelse af at være forladt."

"Risikoen er, at de bliver overtilpassede, overregulerede børn, som har et lidt vigende selvværd og ikke en så god empati, som de kunne have. De lærer at binde deres sko, sortere deres affald og tælle til ti, men de føler sig ikke værdsatte," siger han med en opfordring til at kigge ned i området i kommunerne, fordi det ikke alene koster på børns trivselskonto, men også på kommunekontoen på sigt.

Ole Henrik Hansen har ikke selv en plan for, hvordan man skal gentænke børneområdet. Det lader han politikerne om. Til gengæld har han, på baggrund af samtaler med forældre, flere bud, til inspiration for lovmagerne.

"De her forældre ville ønske sig, hvis deres drømmescenarie skulle opfyldes, at barslen skulle være mellem 18 og 24 måneder lang. Og så en opstart i dagtilbud, hvor man ikke starter med et bang fra 0 til 100 på en dag, men at der er mulighed for deltidspladser," siger han, og fortæller at forældrene ønsker en både-og tilgang til dagtilbud, hvor dagtilbud og hjemmepasning ikke er gensidigt udelukkende.

Forskeren er godt klar over, at en forlængelse af barslen ikke vil være gratis. Ifølge forskerens beregninger, så vil en omlægning koste mellem fem og 9,7 milliarder, alt efter hvor meget barslen forlænges. Dertil skal lægges 900 millioner kroner til at få flyttet vuggestuepædagoger til stillinger i børnehaver.

Hans hypotese er dog, at det vil tjene sig hjem på sigt. Mistrivslen koster nemlig i kommunerne.

"Jeg ved, at kommunernes PPR-afdelinger har travlt. Måske kunne man forestille sig, at der kunne spares nogle penge der," siger han, og understreger at han ikke har forskningsmæssigt belæg for sin antagelse. Man ved nemlig meget lidt om, hvorfor børn mistrives.