Selvom der samlet er brugt færre penge på både pasning og folkeskoler, så betyder tilbagegangen i antallet af børn, at der pr. barn bruges flere penge pr. barn i 2023 end i 2022. Det viser en gennemgang af de netop offentliggjorte kommunale regnskaber, som NB-Økonomi har lavet.

Gennemgangen viser også, at 44 kommuner har brugt mindre pr. barn i folkeskolen end året før, mens det på daginstitutionsområdet er 23 kommuner, der har brugt mindre i 2023 end i 2022.

Vores beregninger på daginstitutionsområdet er behæftet med usikkerhed, da vi har foretaget et estimat for beløbet til minimumsnormeringer på kommuneniveau. Hvordan NB-Økonomi har udregnet beløbet, kan du læse mere om nederst i boksen 'Sådan har vi gjort'.

Udviklingen på daginstitutionerne

På landsplan er der blevet 3687 færre børn i alderen 0-5 år fra 2022 til 2023. Samtidig er kommunernes samlede udgifter steget med 80 mio. kr. fra 2022-2023. Det betyder, at udgifterne på landsplan er steget med 1.028 kr. pr. barn.

Den største stigning i udgifterne ses i Stevns, Dragør, Hørsholm og Randers kommuner, der alle har brugt mellem 5.500-8.000 kr. mere pr. barn.

Tårnby, Gladsaxe, Brønderslev og Egedal kommuner har brugt 3.000 til 5.000 mindre pr. barn i forhold til året før. Du kan læse mere om, hvordan vi estimerer midlerne til minimumsnormeringer nederst i artiklen.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Udviklingen på folkeskoleområdet

Antallet i aldersgruppen for folkeskolen er også blevet mindre. I 2023 var der samlet set 4.496 færre i alderen 6-16 år. På landsplan er det blevet brugt 182 mio. kr. mindre på folkeskolen i 2023. Nedgangen i børn og unge betyder dog, at den gennemsnitlige udgift til folkeskolen pr. elev steg med 250 kr.

I Fredericia, Faaborg-Midtfyn, Odsherred og Høje-Taastrup kommuner blev der brugt mellem 3.000-6.000 kr. mere end året før.

De kommuner, hvor udgiften pr. elev er faldet mest i 2023 i forhold til 2022 er Vallensbæk, Kerteminde, Vordingborg og Tårnby, hvor der er brugt mellem 3.600 og 7.000 kr. mindre pr. elev.