Se udviklingen: Ældre ligger kortere tid på hospitalet - de fleste steder

Antallet af sengeliggende dage pr. indlæggelse oven på et slagtilfælde for ældre i alderen 67+ årige er raslet ned på landsplan. Men der er stor forskel kommunerne i mellem, 36 kommuner har oplevet en stigning.

Udgivet: 18/04/2024

Christina Yoon

Politisk journalist

Del artiklen:

Der er stor forskel på, hvor gode kommunerne - i samarbejde med hospitalerne - har været til at få nedbragt antallet af sengeliggende dage, som ældre fra 67 år og opefter er indlagt oven på et slagtilfælde.

Det viser nye beregninger fra NB-Ældre, som er foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik (DST).

Vi har set på 11 forskellige sygdomme/diagnoser, som er dem, som Sundhedsdatastyrelsen har udvalgt på baggrund af, at diagnoserne er de mest hyppige blandt personer over 67 år. Genindlæggelser er ligeledes hyppige for disse sygdomme, og diagnosegruppen er områder, hvor kommuner har mulighed for at påvirke antallet af genindlæggelser.

Det er især indlæggelsesdage oven på et slagtilfælde, hvor antallet af dage er raslet ned. På landsplan er antallet af dage faldet med 1,8 dage i gennemsnit fra 2014 til 2022. Men det dækker over en forskel på 10,4 dage i gennemsnitlig stigning i Vejen Kommune og et fald på 14,6 dage i Brøndby Kommune (ø-kommuner frasorteret). Efter slagtilfælde er det gigt, knoglebrud og lungebetændelse, der er faldet mest.

Fik du læst?

Nedbringelse af sengeliggetider kræver hospitalskoordinator

Man skal være opmærksom på, at stigninger og reduktioner kan skyldes mange forskellige faktorer. Et fald kan både skyldes, at man i kommunen har været bedre til at samarbejde med hospitalet, så der er kommet en god overgang fra udskrivning til den kommunale pleje. Men det kan omvendt også skyldes, at hospitalerne udskriver alt for hurtigt, så kommunerne står og skal oprette en masse midlertidige pladser. Derfor kan man ikke tolke alt for hårdt alene på tallene.

Derudover oplyser DST, at der er forskel på, hvor hårdt ramt de ældre har været, hvilket man skal være opmærksom på, hvis man sammenligner kommunerne. Et svært slagstilfælde kan tage mange dage at komme sig over, hvor et mildt tilfælde kan tage kort tid.

(Artikel fortsætter under tabel)

Sådan fordeler indlæggelsesdagene sig i kommunerne

Nedenstående landkort ser overordnet på stigningen eller faldet i indlæggelsesdagene fra 2014 til 2022 fordelt på kommunerne for slagtilfælde.

De største fald i gennemsnit for slagtilfælde er (Fanø), Brøndby, Albertslund, Allerød, Middelfart og Rudersdal. De har alle oplevet fald på over ti dage i gennemsnit. I den modsatte ende, hvor der er sket de største stigninger i antallet af dage, man er indlagt i forbindelse med slagtilfælde, er (Samsø), Vejen, Lejre, Vallensbæk, Skanderborg, Rebild og Varde kommuner. De kommuner har modsat oplevet en stigning i antal gennemsnitlige indlæggelsesdage på over seks i perioden.

Hvis du vil se fordelingen på de 10 andre sygdomme ud over slagtilfælde, kan du holde musen hen over kommunerne i nedenstående landkort.

Sidst opdateret: 18/04/2024 - 08:53

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]