Ankestyrelsen meddelte mandag Langeland Kommune, at tilsynet ikke har tænkt sig at gøre yderligere i sagen om en omdiskuteret ændring af styrelsesvedtægten og efterfølgende omkonstituering af de politiske udvalg.

Manøvren, der var en del i en smal budgetaftale indgået af SF og S, førte til, at Søren Ramsing (R) og Jørgen Nielsen (K) måtte gå af som udvalgsformænd, og de samtidig mistede deres pladser i økonomiudvalget. Med beskyldninger om usaglige motiver hos det røde flertal indbragte de afsatte udvalgsformænd i oktober sagen for Ankestyrelsen.

Udfaldet hos Ankestyrelsen er blevet, som borgmester Tonni Hansen (SF) forventede, fortæller han til Fyns Amts Avis. Han tager ifølge avisen Sørens Ramsings intentioner om at føre en retssag mod kommunen med ophøjet ro.

"Hvis de vælger at gå den vej, så må vi bruge nogle af skatteydernes kroner på det. Der er andre ting, jeg hellere vil bruge penge på. Langeland Kommune står med store økonomiske udfordringer. Men hvis de beslutter sig for at stævne kommunen, må det være sådan," siger Tonni Hansen.

Et af mindretalsgruppens belæg for, at ændringen af styrelsesvedtægten i virkeligheden handlede om at fratage bestemte politikere for indflydelse - og derfor bør erklæres ugyldig - er udtalelser fra viceborgmester René Larsen (S). Han koblede i oktober 2022 et dårligt samarbejdsklima i kommunalbestyrelsen sammen med muligheden for at ændre udvalgsstrukturen i forbindelse med budgetforhandlingerne, sådan som det skete et lille års tid senere.

Da SF og Socialdemokratiet med budgetforliget annoncerede ændringerne, var deres fokus på, at den nye struktur med to færre udvalg kunne spare kommunen 450.000 kroner om året.

"Her handler det udelukkende om økonomi. Det er et rent besparelsesforslag," gentager borgmesteren i Fyns Amts Avis.

SF og S har også argumenteret for, at fusionerne af udvalgene skete ud fra et "ønske om at styrke erhvervs-, kultur- og turismeområdet ved at lægge det ind under Økonomiudvalgets ressort og et ønske om at styrke den politiske ledelse af indsatserne for sårbare og udsatte familier ved at samle områderne børn- og skole med arbejdsmarkeds- og socialområdet", som de skriver til Ankestyrelsen.

Kommunalbestyrelsens flertal understreger i øvrigt i høringssvarret, at administrationen i forbindelse med budgetforhandlingerne har "gjort opmærksom på, at en ændring af styrelsesvedtægten, som medfører en omkonstituering, skal være sagligt begrundet".

Kommunalforsker Roger Buch havde på forhånd spået, at Ankestyrelsens tilsyn ikke vil gribe ind over for Langeland Kommune.

”Det, som tilsynet bedømmer ud fra, er jo de officielle dokumenter. Hvad folk har sagt på møder og uden for møder, er sjældent noget, der spiller en rolle i tilsynets vurdering. Derfor kan det meget vel være, at sagen ender i retten, fordi man i retten har en helt anden mulighed for at inddrage, hvad folk har sagt på møder og andre ting. Desuden kan man blive indkaldt som vidne og under vidneansvar forklare, hvad man har sagt og gjort,” sagde Roger Buch til NB-Kommune i oktober.

Ankestyrelsen bemærkede selv i afgørelsen, at spørgsmålet om, hvorvidt flertallet på Langeland har forfulgt uvedkommende formål, egner sig bedre til prøvelse ved domstolene. Søren Ramsing, som vil inddrage Indenrigsministeriet inden en potentiel retssag, ærgrer sig over, at det kan blive nødvendigt at gå rettens vej, sådan som tre vragede udvalgsformand fra Randers Kommune gjorde i 2018. Den vragede børne- og skoleudvalgsformand havde håbet på, at dommen fra Randers kunne have givet Ankestyrelsens tilsyn et bedre grundlag for at forholde sig til spørgsmålet om saglighed.

"Jeg synes, det siger noget om, at Ankestyrelsen burde have nogle flere muskler og burde kunne noget mere," siger det radikale byrådsmedlem til NB-Kommune.