Kommunernes andel af akademikere varierer meget - fra under fire procent i ti kommuner langt fra de største universitetsbyer til over syv procent i ni kommuner omkring København og Aarhus.

Den geografiske skævvridning dokumenterer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i en ny analyse.

11,5 procent af de ansatte i Københavns Kommune har akademisk baggrund. Til sammenligning er andelen under 3,5 procent på Ærø og Læsø. Og det er ikke kun de mindste ø-kommuner og klassiske udkantskommuner, der har relativt få akademikere på lønningslisten. Kommuner med større provinsbyer som Næstved, Slagelse og Esbjerg, der har få længere videregående uddannelser, beskæftiger også under fire procent akademikere.

"Tallene viser virkelig store kommunale forskelle. Opgaverne, der skal løses, er i høj grad de samme på tværs af kommunerne. Derfor er det overraskende, at der er så stor forskel i, hvem der løser dem," siger Kristoffer Lind Glavind, senioranalytiker i AE om den skæve geografiske fordeling.

Han og flere eksperter peger på, at tallene afspejler udbud og efterspørgsel på det lokale arbejdsmarked og det faktum, at akademikerne foretrækker at blive boende i universitetsbyerne. I lyset af det fænomen er professor hos VIVE Kurt Houlberg mest bekymret for landkommunerne, som kan have svært ved at tiltrække og fastholde akademikere.

"Jo længere man kommer fra de store universitetsbyer, jo færre akademikere er der. Og det kan være en stor udfordring for yderkommunerne, for akademikernes faglighed og kompetencer er vigtige," siger Kurt Houlberg til Berlingske.

Hvis akademikere i især Aarhus og København søger stillinger, de er overkvalificerede til, og bliver ansat, kan det imidlertid også være et problem, bemærker han.

"Sker det, kan det presse kravene op til kompetencerne, ligesom det hæver lønudgifterne," siger VIVE-professoren.

Fordobling i mange kommuner

Antallet af akademikere i kommunerne er siden 2007 steget med lidt over 80 procent. Generelt har væksten været højest på Syd- og Vestsjælland, Fyn og i den nordlige del af Jylland, hvor der er mange eksempler på, at antallet af akademikere er fordoblet på 16 år - i mange tilfælde fra et lavt udgangspunkt. Størst stigning finder AE i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor antallet af akademikere er øget med 182 procent.

Professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet peger på, at mange akademikere i dag har stillinger, som HK'ere plejede at varetage. Det indebærer, at opgaverne bliver løst med en større kompleksitet og af folk, der skal have mere i løn.

"Hvis jeg skal være lidt fræk, har nogle kommuner valgt ikke at gøre det mere kompliceret end nødvendigt, mens andre er gået den modsatte vej," siger han til Berlingske.

Omtalen af AE's undersøgelse i især Berlingske, der fik serveret undersøgelsen, flere dage før den blev offentliggjort, har haft en undertone af kommunalt ødsel med skattekronerne - ikke mindst på grund af politiske udtalelser som denne fra Dansk Folkepartis Peter Kofod, der i avisen kæder den voksende andel af akademikerne sammen med manglen på varme hænder:

"Jeg er overbevist om, at der er et meget stort kommunalt fedtlag, som man sagtens kan skære i. Så jeg er slet ikke bekymret for, at det vil gøre det sværere for kommunerne at levere velfærd," siger Peter Kofod med henvisning til DF's forslag om at sætte et loft over kommunernes forbrug på administration og ledelse.

Forpersonen for fagforeningen DM (tidligere Dansk Magisterforening), Camilla Gregersen, blandede sig hurtigt i debatten, som hun mener har karakter af "hån" og "akademiker-bashing". Hun peger på, at forvaltningerne arbejder anderledes end for 20 år siden, og at flere krav, love og nye forventninger fra borgerne har skabt et behov for akademikernes kompetencer. Samtidig minder hun om, at kommunernes akademikere godt kan have en borgernær funktion.

"Det glemmer man nogle gange, når man taler om akademikere. De løser vigtige opgaver, der har afgørende betydning for borgerne. Det kan for eksempel være inden for klimatiltag, digitalisering, det specialiserede børneområde eller beskæftigelsesområdet," siger Camilla Gregersen til Berlingske, som DM ifølge avisen henvendte sig til for at komme til orde.

AE kaster i analysen lys over, i hvilke dele af kommunernes organisation væksten i antallet af akademikere har været mest udtalt samt hvilke stillingskategorier der er vokset mest. Se hele analysen på analyseinstituttets hjemmeside.