Et af landets store dagblade har mandag sat medarbejderfordelingen i kommunerne på forsiden.

”Akademikerne udgør en stadig større andel i kommunerne,” skriver Berlingske øverst på side 1.

Konklusionen, som baseres på en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), er, at antallet af akademikere er steget med 80 procent siden 2007 - fra knap 13.000 til over 23.000 fuldtidspersoner. I samme periode er det samlede antal ansatte faldet lidt.

Inde i avisen nuancerer flere eksperter og økonomer udviklingen. Cheføkonom i KL Morten Mandøe pointerer, at forøgelsen af ansatte med kandidatgrader fra universiteterne afspejler det samfund, vi lever i – og at stigningen i andelen af akademikere er mindre i kommunerne end på arbejdsmarkedet som helhed.

”Der har rigtigt nok været en stigning i antallet af akademikere, men der har også været et stort fald i antallet af chefer og HK’ere. På den måde har akademikerne erstattet personale, der tidligere varetog nogle mindre specialiserede opgaver,” siger Morten Mandøe til Berlingske.

At der i dag er flere akademikere ansat i kommunerne end ved kommunesammenlægningen, overrasker heller ikke kommunalforsker Kurt Houlberg fra VIVE.

”Man må også huske, at en del af ambitionen med kommunalreformen var at professionalisere kommunerne og hæve det faglige niveau i både den administrative og politiske sagsbehandling. Man ville have flere analyser og bedre viden, så det politiske beslutningsgrundlag kunne hæves,” siger Kurt Houlberg.

Ikke noget valg

Han peger ligesom andre eksperter i kommunale forhold på, at det er beslutninger truffet i Folketinget og ministerierne, som er hovedårsagen til kommunernes behov for at ansætte flere administrative medarbejdere. Omfanget af lovgivning og regler, der vedtages på Christiansborg, har været stigende i perioden, og Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, vurderer, at hovedansvaret for den stigende akademisering i kommunerne ligger hos landspolitikerne.

”Det er jo ikke kommunerne, der finder på de nye regler. Det er Folketinget og staten, og så må kommunerne følge med. De har ikke noget valg,” siger Per Nikolaj Bukh.

Selvindsigt hos S

Som repræsentant for regeringen anerkender Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, analysen fra professorerne. Han mener, at politikerne skal blive bedre til at undlade at kræve generelle lovændringer på baggrund af enkeltsager.

”Selvfølgelig kan kommunerne også gøre noget anderledes. Men rigtig meget af det bureaukratiske virvar skyldes, at vi på Christiansborg har skabt en kultur, hvor der bliver lavet for meget lovgivning,” siger Benny Engelbrecht til Berlingske.

Trods de forskellige forklaringer mener AE-rådets direktør, Lars Andersen, at stigningen i akademikerandelen på 80 procent kalder på en grundigere undersøgelse af, hvad kommunalreformen betød for kommunerne administration - og hvad kommunerne "får for pengene".

"Det kræver forklaring, for udviklingen er voldsom. Der er brug for langt mere viden på det her område," siger Lars Andersen til Berlingske.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse offentliggøres fredag 5. april.