Hvis den danske statskasse skal holde hånden under et nyt brintrør til Tyskland, skal danske producenter af brint blandt andet forpligte sig til at bruge mindst 44 procent af rørets kapacitet. Brugerne skal også forpligte sig i minimum 10-15 år.

Det er en del af en aftale om finansieringen af et nyt brintrør, som efter planen skal gå fra Danmark til Tyskland.Det skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse. Med i aftalen er regeringen samt alle Folketingets partier bortset fra Danmarksdemokraterne.

Røret ventes at komme til at koste omkring 15 milliarder kroner.

Det nye er, at der nu er en politisk aftale, hvor den økonomiske risiko er fordelt mellem staten og brintproducenterne, som skal bruge røret.

"Vi har lavet en meget bred aftale om at give Energinet, der skal bygge røret, grundlag for at gå i dialog med dem, der er potentielle brugere af røret, og få afklaret, hvilket behov de har, og hvad de vil forpligte sig til", siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

I flere jyske kommuner følger man med i, hvad der besluttes på Christiansborg og i de store virksomheder, for

Et eksempel er Holstebro Kommune, hvor H.C. Østerby før jul fortalte NB-Kommune, at han håbede, at der snart ville falde en aftale om brintrørledningen på plads, sådan at investorerne og kommunen kunne få vished over mulighederne. I Holstebro Kommune fylder specielt planlægningen af et power-to-X-projekt ved Idomlund meget for administrationen.

”Vi har sat ekstra seks millioner kroner af næste år til videnspersoner, som skal være med til at lægge strukturen til vores brintproduktion. Ingen har gjort det i fuld skala før med egentlige raffinaderier. Det vil sige, at vi skal køre på vejen, mens vi asfalterer – og det er, hvad vi er i gang med”, fortæller borgmesteren om brintparken, der på nuværende tidspunkt i planlægningsfasen strækker sig over et areal på 1.300 hektar.

Hønen eller ægget

Industrien har længe ytret bekymring om risikofordelingen mellem dem og staten. Der er bekymring over at skulle forpligte sig i mange år på en fortsat uprøvet teknologi.

For staten handler det omvendt om at begrænse risikoen for, at skatteyderne skal betale for et brintrør, som måske ikke bliver brugt.

Det er "lidt hønen og ægget", siger Lars Aagaard.

"Staten kan ikke på skatteborgernes vegne bare bygge røret, hvis ikke nogen forpligter sig på at bruge det. Men kræver vi, at ordrebogen skal være fyldt op fra dag ét, så kommer det ikke til at ske, for der er ikke en fuld brintindustri i Danmark i dag," siger ministeren.

Han sammenligner det med Storebæltsbroen.

"Der krævede vi ikke, at den første bilist betalte for hele broen. Der havde man en forventning om at kunne bygge broen, og at bilisterne hen over årene ville få pengene hjem. Det er den samme logik, vi arbejder ud fra."

Hvis Energinet vender retur og siger, at behovet ser anderledes ud, så kan udbygningen for eksempel blive faseopdelt i stedet, siger Aagaard. De 44 procent af det nye brintrørs kapacitet, som brintproducenterne skal forpligte sig til at bruge, svarer ifølge ministeriet til 1,4 gigawatt i et rør med en brintkapacitet på 3 gigawatt.

Det dansk-tyske samarbejde om en brintrørledning skal ses i sammenhæng med den brede aftale om Power-to-X, som Folketinget indgik for to år siden.

Power-to-X er den proces, hvor strøm og vand bliver lavet om til grøn brint gennem elektrolyse. Brinten kan bruges direkte i for eksempel lastbiler, færger eller industrien.

Brintrøret fremhæves af ministeren som afgørende for udbygning af dansk havvind.

/ritzau/jn