Under beskæftigelsesdebatten ved Kommunalpolitisk Topmøde var manglen på arbejdskraft et omdrejningspunkt. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), der var en del af panelet, gjorde det fra starten klart, at mens det går strygende med at få seniorer og udlændinge i job, halter det mere med de unge.

Ikke bare større lovpakker på uddannelses- og beskæftigelsesområdet kan gøre forskel. For at give de unge appetit på arbejdslivet ser hun gerne, at flere som teenagere får et fritidsjob, og at mængden af fritidsjob til unge mennesker på kommunale arbejdspladser bliver forøget.

”Og det tror jeg kun, man opnår, hvis også kommunale kræfter er friske på den opgave,” sagde Ane Halsboe-Jørgensen i en besked rettet direkte til salens mange byrådsmedlemmer.

”Det er kun fire procent af de unges fritidsjob, der ligger i det offentlige. Når vi har så mange unge – især piger – der mistrives, tror jeg, at en del af løsningen er at komme ud at gøre noget i fællesskab med andre. Det kan godt være på en arbejdsplads, hvor du oplever at bidrage med noget og måske ovenikøbet er god til det – og som ikke er i skolen og noget med karakterer.”

Nye tal fra Danmarks Statistik dokumenterede for nylig, at der er store geografiske forskelle på, hvor stor en andel af de danske unge under 18 år der har et fritidsjob. Flest tjener deres egne penge i Vestjylland, mens andelen er lavest i København.

Flere lærepladser

Over 40.000 af de lidt ældre unge er hverken i gang med en uddannelse eller i job, så beskæftigelsesdebatten kom også til at handle om dem.

Hvordan kan man lykkes med at gøre fagene, hvor kommunerne mangler arbejdskraft, attraktive for de unge?, blev panelet spurgt.

Lønløftet var et godt skridt til at gøre uddannelserne mere attraktive, og næste skridt er at forbedre erhvervs- og professionsuddannelserne, mener Morten Skov Christiansen fra FH, som foreslog at lave en ny form for ungdomsuddannelse. Han mener, kommunerne kunne skabe en bedre rekruttering ved at investere i lærepladser.

”Det offentlige over én kam har haltet rigtig meget, men nu har I fået følgeskab af det private arbejdsmarked. Lærepladser er forudsætningen for, at vi kan få flere til at blive f.eks. social- og sundhedsassistenter”, sagde formanden fra fagbevægelsen.

DA: Kunstig intelligens vil tiltrække unge

Jacob Holbraad fra Dansk Arbejdsgiverforening nævnte attraktive og fleksible arbejdspladser som nøgleord i rekrutteringen af de unge. Han tror, øget brug af kunstig intelligens, AI, vil have en positiv effekt, fordi teknologien, når den bruges til kedelige rutineopgaver, vil gøre det sjovere og mere spændende at gå på arbejde.

”De virksomheder og offentlige institutioner, som bliver ved med at gøre det samme på en gammeldags måde, kommer til at gå glip af de unge. Det er jeg helt sikker på,” sagde han.

Peter Rahbæk Juel (S), formanden for KL’s beskæftigelsesudvalg, fortalte, at kommunerne er godt i gang med at tage kunstig intelligens og fremhævede et forsøg i Sønderborg på at automatisere behandlingen af anmodninger om aktindsigt.

”Så er der ikke så mange embedsmænd, der skal tage sig til hovedet over dumme spørgsmål. Det klarer teknologien,” sagde Peter Rahbæk Juel, der undervejs ikke kommenterede ønskerne om flere lærepladser og fritidsjob, men derimod reagerede, da FH klandrede kommunerne for ikke at være gode nok til at tilbyde fuldtidsjob.