KL-formand Martin Damm (V) advarer om, at den politiske proces om ældreloven vil svække det opgør med unødigt bureaukrati, som er selve formålet med regeringens ældrelov.

"I det udkast til ældrelov, regeringen kom med, havde man jo forsøgt at få samordnet de mange tilsyn og få fjernet de mange proceskrav. Men nu hører vi på vandrørene, at det er meget svært at komme videre med forhandlingerne, fordi de øvrige partier nu kommer med krav om særlige måder at organisere arbejdet på og så videre og så videre - altså den stik modsatte retning," siger KL-formanden til NB-Økonomi.

Martin Damm opfordrer derfor partierne til at tænke modsat - at stille krav om færre proceskrav og færre tilsyn for at støtte ældreloven.

"Det parti, som tog regeringens forslag og så sagde: 'Kunne vi ikke også undvære det her bureaukrati? Fordi så kunne vi levere endnu mere velfærd'. De ville godt nok have sat et markant aftryk og faktisk gjort noget rigtig godt," lyder inspirationen fra KL-formanden.

"Og jeg tror endda, det ville være meget mere populært end at gå i den anden retning," tilføjer han.

Hvis ældreloven var færdselsloven, så ville der ske mange uheld

NB-Økonomi fangede borgmesteren fra Kalundborg, mens han sad i sin bil på vej til det kommunale topmøde i Aalborg, og måske derfor sammenligner Martin Damm de nuværende regler på ældreområdet med færdselsloven.

Mens der på ældreområdet er ekstremt detaljerede krav om, hvordan det faglærte personale præcist skal udføre alle opgaver og bunker af kontrol, så er det helt anderledes med færdselsloven.

"Den sætter jo nogle grundlæggende og helt nødvendige rammer for, hvordan vi skal agere i trafikken. Eksempelvis at vi skal køre i højre side, at man ikke må være påvirket, og at der er nogle hastighedsbegrænsninger. Men færdselsloven bestemmer ikke, hvad jeg skal sidde og høre i radioen, hvornår jeg skal kigge til venstre, og hvornår jeg skal kigge til højre, hvordan mit sæde skal være indstillet, eller hvem der skal sidde ved af mig og på hvilke tidspunkter. Det overlader man til føreren - så føreren hele tiden kan køre efter forholdene."

Det er ifølge Martin Damm helt modsat på ældreområdet.

"Her sidder man og laver manualer, som betyder, at man i ældreplejen faktisk ikke skal køre efter forholdene. Man skal gøre nogle bestemte ting og dokumentere det på nogle bestemte tidspunkter. Og des mere vi har af den slags bureaukrati, des mindre ressourcer har vi til velfærd til borgerne," lyder opsangen fra KL-formanden til de politiske partier.

Lytte efter løfter

Når partilederne indtager bordet sidst på formiddagen, så får de 1.500 kommunale deltagere i det store topmøde et første indtryk af, om partierne har lyttet til opsangen. Når KL-formanden kigger en god håndfuld år tilbage, finder han tegn på, at der på Christiansborg er lyttet til kommunerne - eller at folketingspolitikerne i hvert fald, når det kommer til velfærdsreformer, hen ad vejen har identificeret det samme behov som KL.

"Vi stod ret alene med analysen af, at man faktisk skulle gøre noget i dansk politik. Nu er der jo rigtig mange forskere og politikere og alt muligt, der deler vores analyse af, at hvis vi skal bringe vores velfærdssamfund sådan nogenlunde helskindet videre, så skal der træffes nogle beslutninger," siger Martin Damm.

På spørgsmålet om, hvad Damm er mest spændt på ved topmødet, svarer han, at han især vil lytte til, hvad partilederne siger om behovet for store reformer af velfærden.

"Det bliver jo spændende at høre alle partilederne; er de der? Er de stoppet med at hoppe med på den der med at love befolkningen guld og grønne skove, velvidende at det ikke er dét, som samfundet kan levere. Har de erkendt, at det simpelthen er skørt at udstede så mange løfter," siger KL-formanden og peger på tidligere løfter om eksempelvis 1.000 flere sygeplejersker, selvom de ikke var der - eller løftet om gratis tandpleje til alle unge under 22 år, selvom kommunerne slet ikke havde så mange tandlæger.