Økonom og formand for Reformkommissionen, Nina Smith, mener, velfærdssamfundet er i krise. Det skyldes blandt andet manglende tillid. Både mellem kommunerne og Christiansborg, men også mellem borgerne og systemet.

Som formand for Reformkommissionen har Nina Smith beskæftiget sig særlig meget med udsatte unge og voksne. Her har hun et meget klart billede af situationen:

"Mit billede er, at vi reelt er kommet til at skabe et monster af reguleringer, som gør, at opgaven for kommunerne er umulig at løse i praksis på en god måde. Og som er stærkt bureaukrati-fremvækstende," siger Nina Smith til NB-Social og fortsætter:

"Man har så meget regulering, at kommunerne også er nødt til at bruge ressourcerne på reguleringen selv og proceskrav."

Skal den regulering fjernes eller opblødes kræver det, at Christianborg viser kommunerne tillid.

Ofte sker der nemlig det, at der opstår en eller anden enkeltsag i medierne. Og selvom de fleste kommuner løser den pågældende opgave til punkt og prikke, så får den ene kommune, der ikke gør, konsekvenser for alle de øvrige, da politikerne på Christiansborg skynder sig at lovgive som reaktion på sagen.

Kræver større forståelse for den kommunale virkelighed

Et andet eksempel er de forskellige tilsyn, der ofte kommer med modsatrettede krav, hvilket gør det næsten umuligt for kommunerne at leve op til samtlige krav på en gang. Det kalder Nina Smith for meningsløst.

"Det gør jo også, at når man sidder i en kommune og får de modsatrettede krav, så kan man som menneske ikke undgå at miste gejsten."

Derfor er det nødvendigt, at politikerne på Christiansborg også får en større forståelse for den kommunale virkelighed, hvis problemet skal løses.

Nina Smith fremhæver selv, hvor meget hun personligt som formand for Reformkommissionen har lært af at tale med praktikere og kommunerne. Her blev hun selv overrasket over hvor mange ressourcer, der blev spildt på regulering og bureaukrati.

Men kan man ikke læses regeringens frisættelsesdagsorden som et udtryk for, at regeringen netop viser mere tillid til kommunerne?

"Det er jo rigtigt nok. Men samtidigt med, at man taler meget om frisættelser - vi har ikke set så meget af det endnu - så kommer der også masser af ny regulering."

Patienten døde

På socialområdet fylder retssikkerheden og borgernes retskrav meget i debatten. Men netop det store fokus på retssikkerhed har faktisk en række negative konsekvenser.

"Problemet er, vi lægger så meget vægt på retssikkerhed, at en meget stor del af ressourcerne bliver brugt på regler, på at overholde regler til enhver tid, proceskrav og så videre," siger Nina Smith og fortsætter:

"Så ender det med, at det kan godt være, de formelle krav er opfyldt, men patienten er død undervejs, for der er ingen tid til den offentlige omsorg for borgere, der er brug for. Så er det ikke meget værd."

Skubber udgifterne foran sig

Noget, der særligt har spillet en afgørende rolle i forhold til det kommunale serviceniveau, er budgetloven.

Før den kom, var det ikke unormalt at kommunerne og amterne - som senere blev erstattet af regionerne - ikke overholdt deres budgetter. Det betød, at udgifterne voksede gradvist.

Men med budgetloven er der på det punkt sket en meget stor opbremsning. Den har ifølge Nina Smith betydet, at udgifterne per borger reelt har været ret stabile siden 2010.

Problemet opstår, når der så er et opadgående behov fra borgernes side, hvor vi blandt andet ser en stigning i antallet af diagnoser hos unge og børn.

Så bliver borgernes oplevelse derimod, at der er færre penge og ringere service.

Det har også konsekvenser. For når kommunerne så fravælger forebyggende opgaver af økonomiske hensyn og ikke får løst problemerne, mens de er små, så vokser de sig større.

"På den måde er vi ved at skubbe en meget stor bølge af store udgifter foran os, fordi vi ikke løste dem, da problemerne var små."

Tillidskrise mellem borger og system

Det skaber flere udfordringer. Problemerne med unge, der mistrives, bliver endnu dyrere, fordi man ikke får gjort noget ved det. Men det rammer også de unges fremtid, da problemerne kan følge de unge ind i voksenlivet.

"Det betyder også, at der opstår en slags tillidskrise mellem borgere og systemet, fordi borgere ikke synes, de får den hjælp, de har brug for i systemet," siger Nina Smith og fortsætter:

"Både fordi de måske stiller højere krav, men også fordi - og det er jo det reelle - at mange af stederne bliver kommunerne på grund af det store pres nødt til at lægge mere over på de pårørende."

Derfor ser vi også flere forældre, der er nødt til at blive hjemme for at passe deres børn med eksempelvis skoleværing. Det bliver en negativ spiral.

Ønsket om mere fritid er også en udfordring

At flere forældre bliver hjemme for at passe deres børn betyder også, at der vil være endnu færre hænder at gøre godt med på det danske arbejdsmarked, hvilket i forvejen var en stor udfordring.

Men det rammer også ind i en større debat om ønsket om mere fritid, som statsministeren også er gået ind i.

For ønsket om mere fritid - uanset om det er for at passe børn med skoleværing eller generelt fordi, det øger ens livskvalitet - har også konsekvenser for vores velfærdssamfund.

Ifølge Nina Smith har vi i det danske velfærdssamfund et forsikringssystem, hvor man betaler forsikringen ved, at man går på arbejde og betaler sin skat.

Men hvis man frivilligt vælger at arbejde mindre eller blive hjemme, selvom man sagtens kan arbejde, så kan man ifølge Nina Smith stadig få ligeså meget fra velfærdsstaten, som dem der arbejder fuld tid. Hun understreger, at det er en anden sag for dem, der ikke kan arbejde. Det er blandt andet dem, man har lavet velfærdsstaten for.

"Det er klart, at det er en udfordring, for den velfærdsmodel vi har i Danmark, for hvis lysten til at arbejde mindre for alvor bliver en trend i fremtiden, så kommer der både til at mangle hænder og penge," siger hun afslutningsvist.