SVM-regeringens ambition er at fjerne unødig kontrol og bureaukrati i ældreplejen. Det skal ske med en ny ældrelov. Men 14 ud af 48 ældredirektører er uenige eller delvist uenige i, at det kan lade sig gøre med en ny ældrelov.

Det viser en spørgerunde, som NB-Ældre har lavet blandt kommunernes ældredirektører, der kommer til at stå med det overordnede ansvar for at implementere en kommende ældrelov i praksis i kommunerne.

"Jeg synes ikke, at der er noget af det, som jeg har hørt i forhold til forventningerne til ældreloven, der indikerer, at den skal levere fundamentale nye svar på afbureaukratisering," siger Rolf Dalsgaard Johansen, der er direktør for social og sundhed i Haderslev Kommune, og han står ikke alene med den bekymring.

SVM-regeringen vil ifølge regeringsgrundlaget arbejde ud fra fem pejlemærker, når en ny ældrelov skal skrues sammen. Ét af dem skal være at "afskaffe al unødigt bureaukrati og kontrol." Men hvis ældreloven ikke skal kuldsejle, så kræver det, at regeringen med loven adresserer en række områder med alt fra tilsyn til håndtering af sundhedsområdet. Det pointerer en række ældredirektører til NB-Ældre.

Vil ældreloven være med til at fjerne bureaukrati i kommunerne?

"Jeg kan godt have mine tvivl," siger Pia Ulv Helleland, direktør for bl.a. social og sundhed i Lemvig Kommune og fortæstter:

"Det kræver i hvert fald, at politikerne på Christiansborg skal udvise tillid til medarbejdernes dømmekraft i kommunerne."

Derfor vil ældreloven få svært ved at løse bureaukratiproblemerne

Både sundhed og tilsyn spiller ind, når det kommer til at løse udfordringerne med bureaukrati i ældreplejen. Ældredirektører tror ikke, at en ældrelov får adresseret det tilstrækkeligt til at gøre en forskel på mængden af dokumentation på ældreområdet.

"Vi i kommunerne bliver væltet ned af kontrol og tilsyn. Der er ingen tillid til ældreplejen. Borgerne ringer jo til tilsynene og siger, at der foregår noget, der ikke er i orden i ældreplejen. Så kommer tilsynet og siger, hvorfor har I ikke dokumenteret det?," siger Mette Olander, der er direktør for social, job og sundhed i Roskilde Kommune.

"Så jeg tror simpelthen ikke på, at vi kommer af med dokumentation," siger hun.

Tilsynene nævnes igen og igen i mange kommuner, når samtalen falder på bureaukrati. Der er blandt andet statslige tilsyn, kommunale tilsyn, ældretilsyn, fødevaretilsyn, brandtilsyn, arbejdsmarkedstilsyn, og så er der både anmeldte og uanmeldte tilsyn. Mange håber på, at man kan lægge de mange tilsyn sammen i ét eller få tilsyn.

Ældreloven er unødvendig

Formanden for de Kommunale Velfærdschefer, mener dog ikke, at der er behov for en ældrelov for at løse tilsynsproblematikken.

"Hvis ældreloven kan føre til en forenkling af den tilsynsopgave, som ligger på plejecenteret i dag, så er det jo et dejligt bidrag. Men jeg kan ikke se, at man behøver en lovgivning til at gøre det. Man kan sagtens forenkle på de enkelte områder," siger Jakob Bigum Lundberg, der også er direktør for bl.a. sundhed og ældre i Næstved Kommune.

Derudover fylder sundhed meget hos ældredirektørerne. Tidligere var de ældre, når de blev syge, indskrevet på hospitalerne. I dag udskriver hospitalerne de ældre borgere hurtigere og hurtigere, selvom de ikke er raske endnu. Derfor er det kommunernes opgave at håndtere de mange syge ældre.

"Jeg så gerne, at ældreplejen blev samlet under sundhedsloven. Det ville skabe entydighed for ansatte og borgere, og det ville anerkende, at beboere på plejecentre i dag oftest er meget syge og svækkede mennesker," understreger Jakob Bigum Lundberg.

Han mener ikke, der er behov for en ekstra lov i form af ældreloven oven i de to lovkomplekser, der allerede er på ældreområdet, nemlig sundheds- og serviceloven.

Trods uenighed venter mange på den endelige ældrelov

Langt de fleste direktører inden for ældreområdet i kommunerne, har svaret hverken/eller på spørgsmålet om, hvorvidt en ældrelov vil afbureaukratisere. Én ud af 48 er enige i, at loven vil fjerne bureaukrati og ni er delvist enige. Otte er er uenige i, at en ældrelov vil fjerne bureaukrati og seks er delvist uenige. Resten, omkring halvdelen, har svaret "hverken/eller".

Svarene ligger godt i tråd med de ældredirektører, NB-Ældre har talt med. De er nemlig skeptiske overfor, om ældreloven vil fjerne bureaukrati, men vil også gerne vente og se det endelige resultat, før de fælder en endelig dom.

Ældrelov kan til gengæld bane vej for tiltrængt værdidebat

Det er ikke kun rynkede bryn og bekymringer, der fylder hos ældredirektørerne, når snakken lander på ældreloven.

Rolf Dalsgaard Johansen fra Haderslev Kommune, mener godt, at ældreloven kan få betydning for en god værdidebat.

"Jeg tænker, at det på mange måder kan give rigtig god mening med en ældrelov, hvis den bruges rigtigt og beskrives rigtigt," siger han og henviser til en ønsket værdidebat.

Ældredirektøren fra Haderslev Kommune håber på, at ældreloven kan skabe en værdi for en debat om, hvordan fremtidens ældrepleje skal se ud. Det gælder for eksempel en nødvendig prioriteringsdagsorden, hvor det er mere tydeligt, hvad kommunerne skal levere af service til ældreområdet. Men der er også behov for en tydeligere definition af, hvad der menes med begrebet frihed. Er det frihed for borgerne, medarbejderen eller kommunen?

Pia Ulv Helleland fra Lemvig Kommune er generelt forsigtig optimist, men der er nogle knaster som de nævnte tilsyn, som hun mener, at loven skal forholde sig til, men ellers håber hun på det bedste. Det samme gør hendes kollega fra Roskilde.

"Jeg vil gerne se loven først, det er jo gode folk, der sidder og arbejder med den," understreger Mette Olander.