Indenrigs- og sundhedsministeren sætter nu tal på, hvor mange administrative medarbejdere kommuner og regioner skal nedlægge i 2024, hvis de skal indfri et sparekrav på en milliard kroner gennem stillingsreduktioner.

Indenrigs- og sundhedsministeren sætter nu tal på, hvor mange administrative medarbejdere kommuner og regioner skal nedlægge i 2024, hvis de skal indfri et sparekrav på en milliard kroner gennem stillingsreduktioner. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Minister: Sparekrav svarer til 1.100 færre ansatte i kommunerne

Indenrigsministeren sætter tal på, hvor mange administrative stilinger kommuner og regioner skal nedlægge i 2024, for at levere den pålagte administrationsbesparelse på en milliard kroner i økonomiaftalen.

Udgivet: 11/08/2023

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Kommunerne skal nedlægge 1.100 administrative stillinger og regionerne 400, hvis de skal levere den pålagte en milliard kroner store besparelse på administration gennem personalereduktioner, oplyser social- og indenrigsminister Sophie Løhde (V) i et svar til Folketinget.

Ifølge tidligere krav fra regeringen skal kommunerne og regionerne levere yderligere besparelser på to milliarder kroner frem mod 2030, og dermed tegner det til, at der skal nedlægges cirka 3.300 stillinger i kommunerne og 1.200 i regionerne.

Ministeren understreger dog i et svar, at tallene alene er udtryk for en teknisk beregning, og at kommuner og regioner kan vælge at finde pengene andre steder.

"Den konkrete udmøntning vil være op til den enkelte kommune og region, da der kan

være forskellige løsninger i de forskellige kommuner og regioner. Der kan være

mange forskellige måder at nedbringe udgifterne til administrative opgaver på, herunder færre dokumentationsopgaver, mere effektivt indkøb mv.," hedder det i svaret.

De 4.500 færre administrative medarbejdere skal ses i lyset af, at staten i en femårig periode har ansat 11.700 ekstra medarbejdere i administrationen, men her har regeringen alene lovet, "at den vil se på" mulige besparelser.

Rent teknisk er besparelsen i kommuner og regioner omregnet til stillinger ved at ministeriet har brugt en hhv. kommunal og regional gennemsnitsløn i 2022 (2024-pl) for et årsværk baseret på data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor inklusiv 20 pct. overhead,

Hvis man antager, at lønnen til de ekstra 11.700 administrative medarbejder i staten har samme lønniveau, så vil en nedlæggelse af de ekstra stillinger kunne medføre en besparelse i staten på cirka 7,8 milliarder kroner.

Sidst opdateret: 11/08/2023 - 08:37

Temaer: Økonomiaftale

Emner: Administration, Bureaukrati, Afbureaukratisering

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]