Rudersdal Kommune skal have nyt vielsesritual.

Rudersdal Kommune skal have nyt vielsesritual. - Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Kreativ udfordring til borgerne: Kan indsende bud på nyt vielsesritual

Rudersdal Kommune skal have et nyt borgerligt vielsesritual og de har derfor givet borgerne muligheden for, at indsende deres bud på hvordan det kan lyde.

Udgivet: 20/03/2024

Luna Skovhus

Journalist

Del artiklen:

Kreative rudersdalborgere har nu chancen for at sætte gang i ordsmederierne og skrive et bud på, hvordan det fremover skal lyde, før et par siger 'ja' til hinanden i en borgerlig vielse.

Rudersdal Kommune har nemlig sat en konkurrence i gang, der skal finde det bedste bud på et nyt vielsesritual til kommunens cirka 200 årlige borgerlige vielser.

”Vi drømmer om et nærværende, nutidigt og kærligt vielsesritual. Det skal favne den højtidelige stemning, som omkranser alle vielser, uanset hvilke omstændigheder brudeparret har valgt eller hvilken livssituation, de står i.” siger Ruderdals borgmester Ann Sofie Orth (K).

Bud på et nyt vielsesritual kan indsendes frem til 1.maj. Kravene for at deltage er, at det indsendte bud på et vielsesritualet maksimalt må være 250 ord langt. Der skal også, som i alle vielsesritualer, indgå et stykke, hvor begge parter adspørges og, forhåbentligt, siger ja til vielsen.

Den heldige vinder kan, foruden æren, se frem til at få to biografbilletter som gevinst.

Rudersdal er ikke den første kommune, der vil have sit eget særlige vielsesritual. Tidligere på måneden var emnet på dagsordenen i Frederiksbergs kommunalbestyrelse. I Aarhus og Lyngby-Taarbæk har lokale kunstnere skrevet ritualet.

Fik du læst?

Flere kommuner indfører særlige vielsesritualer

Sidst opdateret: 06/02/2025 - 11:03

Emner: Kultur

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]