Stormflodspuljen, som et stort flertal af partierne i Folketinget etablerede efter stormfloden i oktober, møder kritik fra KL og borgmestrene i flere af de hårdest ramte kommuner.

Det skriver DR.

Problemet er, at det er opsat som et kriterium for at kunne få adgang til puljens cirka 125 millioner kroner, at betalingen for arbejdet skal ligge i 2024 – hverken før eller efter.

Det er stort set umuligt at nå i de tilfælde, hvor skaderne på veje, dæmninger og anden infrastruktur er så omfattende, at der er behov for et projekteringsforløb, en udbudsrunde og eventuelt en høring, før selve arbejdet kan sættes i gang.

I Sønderborg Kommune åd bølgerne sig ind på dæmningen til halvøen Kegnæs på Als. Reparationen af vejen og dæmningen ventes at koste 50 millioner kroner, og ifølge borgmester Erik Lauritzen (S) kan det ”på ingen måde lade sig gøre” at nå så langt med projektet, at kommunen kan betale regningen i 2024.

”Det er jo en håbløs tidsramme,” siger Erik Lauritzen til DR.

”Vi har ventet på de her kriterier i måneder, og vi har ikke kunnet gå i gang med at lave skaderne, før vi ved, hvor mange penge vi selv skal finde, og om vi overhovedet må være gået i gang med at lave skaderne inden”.

En ommer

I Ærø Kommune blev en dæmning og en af øens hovedfærdselsårer ramt af tilsvarende skader. Udgiften på 35 millioner kroner, som kommunen ikke kan nå at betale i år, er endnu sværere at dække inden for eget budget i den lille ø-kommune, uden det får konsekvenser på andre områder.

”Det er en ommer. Vi har ikke en chance for at finansiere det her selv. Det vil gå ud over kernevelfærden, som i forvejen er hårdt presset,” siger Peter Hansted (S) til DR

Vordingborg Kommunes borgmester, Mikael Smed (S), oplyser, at den sydsjællandske kommune heller ikke kan nå betalingsfristen, og at konsekvensen bliver, at kommunen må nedprioritere andre opgaver eller anlægsprojekter – eller vente længe med at udbedre nogle af skaderne fra stormfloden.

De kommuner, som reagerede hurtigt ude og betalte for skaderne i 2023, har heller ikke adgang til puljen, oplyser DR. Formanden for KL’s klima- og miljøudvalg, Birgit S. Hansen, slutter sig til koret af utilfredse borgmestre i de stormflodsramte kommuner.

”Det er tosset. Det bør jo være kommunernes behov og ikke, hvornår kalenderbladet vender, der styrer, hvem der kan få del i hjælpen og hvordan,” siger hun til DR, som oplyser, at KL har på vegne af kommunerne indsendt et kritisk høringssvar.

Socialdemokratiets miljøordfører forklarer, at kalenderkravet skyldes, at puljen er en del af finansloven for 2024.

”Jeg forstår godt, at kommunerne står med en stor opgave derude. Det er midler, der er sat af på finansloven 2024. Derfor har vi også valgt, at de skal være afholdt i 2024”, siger Anne Paulin (S) til DR.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) har ikke kommenteret kritikken, men han kommer formentlig snart til at forklare ministeriets bevæggrunde, da miljøordførerne i flere af partierne bag aftalen er utilfredse med kriterierne og har bedt om en redegørelse.

”Det giver jo ikke nogen mening, at man skal straffes for at have været hurtig til at lave skaderne og for at have store skader, der tager lang tid at lave”, siger Hans Kristian Skibby (DD) til DR.

Kommunerne kan maksimalt få dækket 25 procent af udgifterne med stormflodspuljen. Desuden er der etableret en låneordning målrettet kommuner med lavere likviditet.