
Om få år vil det kræve en plan for genanvendelse af materialer, hvis man hos kommunen skal have godkendt nedrivninger af bygninger på over 250 kvadratmeter. - Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
KL og Københavns Kommune glæder sig over nyt lovkrav om nedrivninger
Ny lov om genanvendelse af større bygninger, der skal rives ned, blev vedtaget af Folketinget i går. Kommunerne får ansvaret for at behandle og godkende nedrivningsplanerne.
Udgivet: 14/03/2024
Folketinget vedtog torsdag en lovændring, der som noget nyt stiller krav om genanvendelse, når større bygninger skal rives ned. "Selektiv nedrivning" kaldes konceptet, og kommunerne får ansvaret for at behandle og godkende nedrivningsplanerne.
KL og Københavns Kommune har i høringssvar oplyst, at de ser positivt på lovændringen, som skal føre til en bedre ressourceudnyttelse af bygge- og anlægsaffald og mere cirkulært byggeri.
”Selektiv nedrivning har været efterspurgt længe, og det er glædeligt, at der nu kommer bindende lovgivning på område”, skrev KL under høringen i efteråret.
”CO2-reduktion er målet for en lang række politisk vedtagne affalds- og klimaindsatser i Københavns Kommune. Københavns Kommune ser derfor meget positivt på en lovændring og efterfølgende indførelse af regler, der må forventes at understøtte gennemførelsen af disse indsatser”, skrev Københavns Kommune.
Selektiv nedrivning
Selektiv nedrivning indebærer, at materialerne fra ejendommen adskilles og sorteres, så de kan udnyttes maksimalt og med recirkulering af materialerne. I processen frasorteres materialer med skadelige eller problematiske stoffer.
I første omgang vil reglerne kun gælde for bygninger med et etageareal på over 250 kvadratmeter.
Brancheforeningen Cirkulær gjorde i høringsprocessen opmærksom på, at kommunerne pålægges en ekstra opgave, og at finansieringen kun delvist rækker.
”Den kommunale sagsbehandling skal gebyrfinansieres af dem, der skal have behandlet deres nedrivningsplaner. Det fremgår ikke, hvordan almindelig vejledning om de nye regler til borgerne og virksomheder skal finansieres. Det kan ikke gebyrfinansieres, hvorfor kommunerne skal kompenseres for denne opgave. Derfor bør lovforslaget også indeholde beregninger over de ressourcer, som kommunerne skal bruge til generel vejledning og rådgivning om reglerne”, lød anbefalingen fra brancheforeningen.
KL understreger i høringssvaret, at det i forvejen er meget svært og tidskrævende at føre tilsyn med korrekt håndtering af byggeaffald, og at kommunerne regner med at få bedre forudsætninger med at føre tilsyn med affaldet fra byggeriet.
"Det er dog uklart, hvordan tilsynet skal håndteres, når "det styrkede affaldstilsyn" træder i kraft. Ved de almindelige erhvervstilsyn vil staten skulle udvælge, hvilke virksomheder skal have tilsyn, og staten vil selv gennemføre det administrative tilsyn. Det er uklart, om samme model vil skulle gælde for bygge- og anlægsaffald, og det er således uklart, om det fremover vil være en kommunal opgave at føre tilsyn ved at sammenholde de forventede affaldsmængder i nedrivningsplanen med de faktisk anmeldte affaldsmængder, som lovforslaget lægger op til", skrev KL, inden lovforslaget blev fremsat.
Gradvis indfasning
For virksomheder vil det kræve en autorisation at komme i betragtning til de mere avancerede nedrivningsopgaver. For at blive autoriseret til selektiv nedrivning skal nedrivningsvirksomheden have implementeret et kvalitetsledelsessystem og have tilknyttet et kontrolorgan.
Lovændringen træder i kraft i juli, men Miljøministeriet planlægger at etablere en overgangsperiode, så der er tid til uddanne ansatte og autorisere virksomheder, inden kravene indføres.
Læs mere om lovændringen her.
Sidst opdateret: 15/03/2024 - 11:54












































