Flertallet af forældrene i en daginstitution kan beslutte, at de selv vil give deres børn madpakker med. Men for at takke nej til institutionens eller kommunens frokostordning, skal der være et flertal, der aktivt siger nej tak.

Det har vakt utilfredshed i Frederikssund Kommune, hvor der er godt gang i afstemningerne om indførelse af frokostordning i børnehusene. Byrådsmedlem Inge Messerschmidt (DF) finder det helt urimeligt og udemokratisk, at forældre, som undlader at stemme, tæller som en ja-stemme - ikke mindst hvis frokostordningen er forholdsvis dyr.

"Jeg er som 'forælder' til to børnehavebørn meget utilfreds med, at et flertal, der kan findes ved ikke afgivne stemmer, kan medføre, at vi kan risikere en ekstra udgift på for vores vedkommende 1.400 kr. om måneden. En opfordring inden næste afstemning vil være, at det udelukkende er de afgivne stemmer, der gælder. Alt andet er urimeligt", skriver hun i et debatindlæg.

Urimelig økonomisk byrde

Folketingsmedlem Mikkel Bjørn (DF) har bragt det principielle spørgsmål til Christiansborg og spurgt børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), om det kan være rigtigt, at kommunerne automatisk tæller sofavælgerne med som ja-vælgere.

"Denne praksis synes at placere en urimelig økonomisk byrde på familier – især dem med flere børn i institutionerne – og rejser alvorlige spørgsmål om afstemningens retfærdighed og de demokratiske principper, der ligger til grund for sådanne beslutninger", skriver Mikkel Bjørn (DF) i spørgsmålet.

Han spørger, om Matties Tesfaye går ind for at revidere procedurerne "for at sikre en mere retfærdig og transparent beslutningsproces, hvor blanke stemmer ikke automatisk bidrager til et ja-resultat", men det er ikke regeringens plan, oplyser ministeren.

"Jeg kan oplyse, at reglerne er udformet ud fra et politisk ønske om, at alle børn som udgangspunkt skal spise sund frokost sammen i daginstitutionen hver dag. Et fravalg af frokosten forudsætter derfor efter loven, at mere end halvdelen af forældrene i en enhed aktivt tilkendegiver, at de ikke ønsker sund frokost i daginstitutionen før, at fravalget får virkning", svarer Mattias Tesfaye (S).

"Det vil efter min opfattelse ikke være hensigtsmæssigt, hvis få forældre med børn i en daginstitution i praksis kunne beslutte at fravælge frokosten. Jeg mener derfor, at der i de gældende regler er den nødvendige transparens i relation til, hvornår en beslutning om at fravælge frokost i en enhed i en daginstitution får virkning".

Der kan dog være ændringer på vej - hvad Tesfaye også gør opmærksom på i sit svar til Mikkel Bjørn. Dagtilbudslovens krav om frokostordninger er nemlig med på listen over 56 afbureaukratiseringstiltag, som KL og Finansministeriet i sidste uge nåede til enighed om. Reglerne opleves som administrativt tunge og begrænser kommunal- og forældrebestyrelsernes mulighed for at lave ordninger, der fungerer lokalt, anførte KL før forhandlingerne.

Mattias Tesfaye oplyser, at han er ved at se på, hvordan frokostreglerne kan forenkles - blandt andet for at "nedbringe udgifterne til kommunernes administration forbundet med fravalget", skriver han.

KL foreslog op til forhandlingerne at annullere lovgivningen om forældrebestyrelsens fravalg af frokostordningen, så kommunalbestyrelserne kan få fuld beføjelse til at fastsætte egne retningslinjer for forældrenes fravalg.

Hvordan reglerne i praksis vil blive skruet sammen efter afbureaukratiseringen, står stadig hen i det uvisse. Indtil videre er KL og regeringen blevet enige om at afdække muligheden for forenkling af regler vedrørende fravalg af frokostordningen, fremgår det af punktet.

Som lovgivningen er i dag, kan forældrebestyrelsen i en daginstitution mindst hvert andet år og højst én gang om året få mulighed for at fravælge frokostmåltidet.

KL og regeringen er nået til enighed om 14 afbureaukratiseringsforslag på børne- og skoleområdet. Samtlige 56 forslag kan findes her.