Al snak om, at regeringen holder hånden under velfærden ved at dække udgifterne til flere børn og ældre bliver lodret dementeret af de kommunale regnskabstal for 2023, som Danmarks Statistik i dag har offentliggjort.

Det skriver NB-Økonomi.

Facit er, at der ikke er brugt så meget som en bøjet 25-øre af demografireguleringen på cirka 1,2 mia. kr. på ældreplejen og folkeskolen. Tværtimod er der blevet skåret ned.

Derudover har kommunerne brugt omkring en milliard kroner mindre på servicerammen i 2023.

Alle demografipengene og mere til er dermed brugt på det specialiserede socialområde, hvor udgifterne er vokset med 1,44 milliarder kroner.

"Det er en konsekvens af regimet. Hvis du får nogle demografimidler, fordi der kommer flere ældre, men man ikke får penge til det specialiserede socialområde, så kan de jo kun komme fra nogle af de andre områder, som ældre og børn. Det viser regnskaberne også, at det er sådan, det er," siger KL-formanden Martin Damm (V) til NB-Økonomi.

KL har advaret om, at der ikke kom styr på udgifterne på det specialiserede socialområde, og at finansminister Nicolai Wammen (S) ikke har villet sikre finansieringen til området i økonomiaftalerne. Det ses nu i regnskaberne, slår Damm fast.  

Realt set er der sparet over en milliard på ældreområdet

Hvis man går ned i tallene, så forstærkes billedet af, at der er taget penge fra både ældreservice og folkeskolen, hvis man ser det ud fra den enkelte borgers perspektiv.

Næsten hele demografireguleringen handler om, at der kommer flere ældre, og derfor skulle kommunernes udgifter fra regnskab 2022 til regnskab 2023 være steget med over en milliard kroner, hvis man blot skulle sikre en uændret velfærd til den enkelte ældre målt på den mængde penge, som kommunerne bruger på området.

Men ifølge regnskaberne har kommunerne brugt cirka 55 millioner kroner mindre på ældreområdet, og derfor har kommunerne brugt færre penge pr. ældre på pleje i 2023 end året før. Det stemmer ganske godt med, at mange kommuner har gennemført en række reduktioner i den service, som den enkelte ældre fik i 2023.

Her skal man dog huske, understreger Martin Damm, at kommunerne har været under massivt pres på grund af inflationen i 2022 og starten af 2023.

"Vi fik jo hævet servicerammen ved midtvejsreguleringen i 2023, og det er jo i forhold til den, at vi har mindreforbrugt. Servicerammen er jo ikke bare en temperatur, man kan skrue op og ned for i praksis på den korte bane, for hvis du har tilpasset alt, du kan i sidste halvår i 2022 og første halvår 2023, så kommer det jo også med en effekt ind i det samlede forbrug i 2023," siger Damm.  

"Pludselig faldt inflationen, og det gør det svært at ramme totalt bulls eye under de omstændigheder. Man skal også huske, at det kun er halv procent, vi rammer fra servicerammen", siger KL-formanden. 

Folkeskolen: Stigende udgifter til specialundervisning presser almenområdet

Mens nedskæringerne på udgiften pr. ældre maskeres af uændret forbrug til et stigende antal ældre, så er nedskæringerne på folkeskoleområdet anderledes synlige, fordi antallet af elever er stort set uændret.

Udgiften til folkeskolen uden specialskoler faldt med 343 millioner kroner fra 2022 til 2023, men dertil kommer en vækst på specialklasser inden for folkeskolen, som man ikke præcist kan gøre op. Men de seneste år har den samlede vækst på specialklasser og -skoler ligger på 300-500 millioner kroner, og dermed er der god grund til at antage, at udgifterne til den almene folkeskole faldt med omkring en halv milliard kroner fra 2022 til 2023.

Martin Damm erkender, at kommunerne ikke har kunnet fastholde bevillingerne til almenområdet i folkeskolen, men det er for tidligt at sige noget om, hvad det skyldes, ud over at området kan være ramt af samme spareiver på grund af inflationen i 2022, som ældreområdet også har lidt under.

"Jeg kan ikke ikke sige mere om det på nuværende tidspunkt. Der skal vi have nogle flere tal, den analyse har vi ikke endnu i KL," siger han.  

Slutfacit er dermed, at kommunerne ikke har kunnet leve op til de løfter, som regeringen igen og igen har givet danskerne om, at regeringen holder hånden under velfærden, selvom der kommer flere ældre.

"Økonomiaftalen sander jo til, så længe der ikke er styr på det specialiserede socialområde. Det er også derfor, at vi i økonomiaftalen for 2024 har aftalt, at nu skulle der ske nogle opstramninger i forhold til styringen. Ellers kan det ikke lade sig gøre at holde hånden under velfærden. Regnskaberne viser, hvad der sker, hvis ikke man gør noget på socialområdet," siger Martin Damm.