Retssagen mod Dragan Popovic og hans mor ved Retten i Hillerød blev afsluttet i fredags. Politikeren tog ikke på stedet stilling til, om han vil anke afgørelsen.

Retssagen mod Dragan Popovic og hans mor ved Retten i Hillerød blev afsluttet i fredags. Politikeren tog ikke på stedet stilling til, om han vil anke afgørelsen. - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Byrådsmedlem idømt to års fængsel for hvidvask

Nordsjællandsk Venstre-politiker straffes med to års ubetinget fængsel for at have fragtet store mængder kontanter, der formodes at stamme fra narkokriminalitet, ud af landet.

Udgivet: 02/03/2024

Jakob Nørmark

redaktør for NB-Forsyning & Klima

Del artiklen:

Dragan Popovic, der er medlem af byrådet i Hillerød for Venstre, blev i sidste uge fundet skyldig i hvidvask af særlig grov beskaffenhed. Retten i Hillerød idømte ham en straf på to års fængsel.

Popovic, der er direktør for et busselskab, er dømt for at have hjulpet to serbiske brødre med hvidvask af mere end 12 millioner kroner, som ifølge anklagemyndigheden stammer fra narkosalg.

Dragan Popovic tog i oktober 2023 orlov fra byrådet på ubestemt tid, da han blev tiltalt og mistanken mod ham blev offentligt kendt.

Viceborgmester Annette Rieva (V) var dengang tilfreds med, at partifællen søgte orlov.

"Lad mig gøre det helt klart, at er der den mindste smule hold i de sigtelser, der er blevet rejst, så ligger det uendelig langt fra de værdier, som jeg og Venstre står for", sagde hun til Sjællandske Nyheder.

Fik du læst?

Lokalpolitiker tiltalt for hvidvask går på orlov på ubestemt tid

Midt i anden byrådsperiode

Dragan Popovic har været byrådsmedlem siden kommunalvalget i 2017. Politiet mener, at store beløb fra narkosalg er kørt ud af landet med busser fra Dragan Popovics busselskab, som blev stiftet af politikerens far, der døde sidste år.

"Alene på grund af mængden må de have indset risikoen for, at pengene stammede fra kriminalitet", sagde chefanklager Stig Paulsen under sin gennemgang af sagen, skriver Sjællandske Nyheder.

Også Dragan Popovic' mor blev idømt to års fængsel. Begge udbad sig efter dommen tid til at overveje, om sagen skal ankes til landsretten.

Dragan Popovic er også frakendt retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed i Danmark eller udlandet

Sidst opdateret: 02/03/2024 - 20:50

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]