Når en kommunal medarbejder tænder computeren på kontoret, når skoleeleverne åbner deres tablets, eller når økonomiafdelingen sender lønsedler eller fakturaer ud - ja, så sker det næsten med garanti, at der bliver brugt et produkt eller flere fra den amerikanske IT-mastodont Microsoft.

I 2018 betalte danske kommuner mindst 313 millioner kroner til Microsoft, og i 2023 ligger tallet på omkring 538 millioner kroner, skriver mediet Version2 - en stigning på over 70 procent,

Fagsystemerne i danske kommuner er softwareløsninger, der er designet til at håndtere specifikke opgaver indenfor for eksempel sundhed, teknik og økonomi.

Og det gør alt sammen, at kommunerne står som dybt afhængige af en enkelt udbyder. Det siger Henrik Brix, der er formand for Foreningen af kommunale it- og digitaliseringsansvarlig og it-chef i Favrskov Kommune.

Han forklarer, at hvis det skulle ske, at produkterne eller programmer pludselig ikke fungerer, så vil man komme i være i "alvorlige problemer".

"Mange tjenester vil være utilgængelige for vores kommunale brugere. De vil ikke kunne kommunikere med hinanden, nogle services ville ikke fungere, og dermed vil mange fagsystemer ikke kunne bruges til det, de skal bruges til," siger Henrik Brix til DR og fortsætter:

"Vi har skabt nogle afhængigheder, som det er svært at se, hvordan vi kan komme ud af, hvis ikke vi gør en fælleseuropæisk indsats for at bløde op for det."

Han fortæller yderligere, at Statens og Kommunernes Indkøbsservice skal have forhandlet en ny treårig aftale på plads i 2025. Og det er ikke en opgave, der ender i et udbud - der er kun én på den anden side af bordet:

"Når der ikke er nogen konkurrence, så betyder det, at vi ikke har nogen styring, når vi forhandler priser. Det handler bare om at smække hælene sammen og betale ved kasse et," siger Henrik Brix til DR.