Byrådene i Norddjurs og Syddjurs kommuner udpeger hver tre medlemmer til bestyrelsen i Reno Djurs I/S efter kommunalvalget. Alle seks bestyrelsesmedlemmer er også valgt til byrådet.

Byrådene i Norddjurs og Syddjurs kommuner udpeger hver tre medlemmer til bestyrelsen i Reno Djurs I/S efter kommunalvalget. Alle seks bestyrelsesmedlemmer er også valgt til byrådet. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Ankestyrelsen: Vederlag til politikere i affaldsselskabs bestyrelse bør afskaffes

Arbejdsmængden i Reno Djurs' bestyrelse retfærdiggør ikke et årligt vederlag på 20.000 kroner til fire kommunalpolitikere, fastslår Ankestyrelsen i afgørelse. Vederlagene til formanden og næstformanden er derimod efter bogen.

Udgivet: 19/02/2024

Jakob Nørmark

redaktør for NB-Forsyning & Klima

Del artiklen:

Formandens og næstformandens vederlag er i orden, men resten af bestyrelsen burde ikke få selvstændige vederlag.

Det er konklusionen fra Ankestyrelsen, som har vurderet den økonomiske gevinst for de lokalpolitikere fra Norddjurs og Syddjurs kommuner, der sidder i bestyrelsen for affaldsselskabet Reno Djurs I/S.

Vederlaget for de fire menige bestyrelsesmedlemmer, der alle er politisk valgte, udgør to procent af borgmestervederlaget i Norddjurs Kommune. Det svarer til knap 20.000 kroner om året. Formand Niels Erik Birk (V i Norddjurs Kommune) og næstformand Kim Lykke Jensen (SF i Syddjurs Kommune) modtager henholdsvis ca. 73.000 og 37.000 kroner om året.

Ankestyrelsen begrunder afgørelsen med, at man ikke kan godkende et fast vederlag for menige bestyrelsesmedlemmer, "der udelukkende har mødevirksomhed og forberedelse til møder som arbejdsbyrde". Generelt afhænger godkendelser om faste vederlag af bestyrelsesmedlemmernes vurderede timeforbrug samt karakteren og omfanget af det kommunale fællesskabs virksomhed.

Reno Djurs har i et svar til Ankestyrelsen angivet, at formanden i Reno Djurs årligt lægger 310 timers arbejde, næstformanden lægger 170 timer, mens resten af bestyrelsen skønnes at have et tidsforbrug på 80 timer.

Ankestyrelsen lægger op til, at det fælleskommunale affaldsselskab skal lave en vedtægtsændring, som fjerner vederlaget til de fire bestyrelsesmedlemmer. Honoreringen af deres arbejdsindsats skal i stedet for ske som udbetaling af mødediæter.

"Ankestyrelsen har ved afgørelsen lagt vægt på, at de øvrige medlemmers angivne tidsforbrug på 80 timer om året i vidt omfang er knyttet til afholdelse af møder og forberedelse heraf", står der i Ankestyrelsens afgørelse, som kan læses i fuld længde her.

Sidst opdateret: 19/02/2024 - 11:48

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]