Frisættelse er et centralt emne på KL's Børn & Unge Topmøde, der foregår i Aalborg torsdag og fredag.

Mattias Tesfaye (S), der er midt i forhandlinger om folkeskolens fremtid, fremhævede i sin samtale med Thomas Gyldal Petersen (S) fra KL, at erfaringen fra frikommuneforsøg på skole- og dagtilbudsområdet er, at politikerne på Christiansborg ikke er de eneste, som med detailstyring præger hverdagen på institutionerne.

"Indtil videre viser evalueringerne, at det meste, de er blevet frisat fra, ikke er statslige, men kommunale beslutninger. Det bliver I simpelthen nødt til at tage til jer. Nu prøver vi fra Christiansborg at træde et skridt tilbage. Så nytter det ikke noget, hvis I som kommunalbestyrelse træder et skridt frem, for så vil skolerne ikke opleve frisættelse”, siger Mattias Tesfaye og leverer sin direkte opfordring til lokalpolitikerne i salen.

”Så jeg vil også bede jer om, at I også træder et skridt tilbage", siger børne- og undervisningsministeren og høster klapsalver fra store dele af salen.

"Prøv at bede jeres forvaltning skrive ned alt, hvad I har af skolepolitikker ned. Og spørg jer selv: Hvis vi skulle starte forfra, ville vi så gøre det sådan her?"

Efter debatten uddyber han over for NB-Kommune sine kommentarer

"Det, jeg bemærker er, at de kommunalpolitiske beslutninger hver for sig alle sammen kan give mening, men at det er den samlede mængde af beslutninger truffet over årene, der bliver for omfattende. Hvis du så lægger den ved siden af den tilsvarende statslige udvikling, så er råderummet på en almindelig dansk folkeskole i dag snævrere, end da vi to gik i skole", siger den 42-årige minister, der på stedet ikke kan komme med konkrete eksempler på, hvilke kommunalpolitiske beslutninger frikommunerne er stødt på.

Koncentration om kernestoffet

Frisættelse af folkeskolerne indebærer i Mattias Tesfayes optik ikke mindre politisk indflydelse på skolen, men mindre styring, forklarer han.

"Vi skal som landspolitikere koncentrere os om det væsentlige – fagenes kernestof", sagde han på scenen.

Der kom han ind på et par aktuelle eksempler, hvor han som minister kunne være blevet fristet til at etablere nye læringsmål og mere detailstyring af folkeskolen. Journalister har spurgt ham, om ikke seksualundervisning skal blive et krav på skoleskemaet og ind det nationale pensum – eller om ikke unge skulle lære noget om kviklån, og at man ikke skal sige ja på sms.

"Der må jeg sige nej", siger Mattias Tesfaye om beskeden, som er nødvendig for at undgå flere nye bindende eller vejledende mål ud over de mere end 4.200 mål, som statsministeren ved Folketingets åbning lovede at fjerne mindst 90 procent af.

I november foreslog regeringen, at teknologiforståelse skal være et nyt valgfag på for elever i 7.-9. klasse på alle folkeskoler, ligesom Mattias Tesfaye har forklaret, at forståelse af teknologi skal være obligatorisk på alle årgange ved at lægge temaet ind i udvalgte eksisterende fag.

Man kunne få tanken, at introduktionen af et nyt fag og dertilhørende mål illustrerer, hvor svært politikere kan have ved at slippe styringen, men ministeren er indstillet på at modbevise eventuelle skeptikere.

"Faget skal selvfølgelig også have en læreplan ligesom alle andre. Men vi vil anstrenge os for, at der ikke bliver hundredvis af mål i teknologi, men få enkle, der repræsenterer fagets kerneområde", siger Mattias Tesfaye til NB-Kommune.

I forhold til valgfag fortalte ministeren de 1.500 politikere og embedsfolk i forsamlingen, at regeringen har en ambition om, at alle skoler skal kunne udbyde et lokalt valgfag, som ikke er beskrevet i en national fagplan - og at det indgår i de igangværende forhandlinger med forligskredsen.

Frihed er stadig til forhandling

Under samtalen på scenen delte han ellers ikke mange oplysninger om folkeskoleforhandlingerne. Om eftermiddagen røbede en smule om Venstres undervisnings- og børneordfører, hvor partierne er nået til.

"Fagbeskrivelserne har vi haft fat på. Det næste, vi kommer til at drøfte, er. hvordan vi sikrer mere frihed. Det er dét, der pågår i de her uger", forklarer Anni Mathiesen (V).

Partierne mødes atter til forhandlinger i dag fredag, hvor børne- og ungetopmødet rundes af.