
I maj 2023 præsenterede KL-formand Martin Damm (V) og finansminister Nicolai Wammen (S) sammen økonomiaftalen, der gælder for kommunerne i 2024. Næste forhandlinger kan finde sted i lyset af skærpede krav fra kommunerne om kontante forbedringer. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Enig kommunalbestyrelse sender markant presbold til regeringen og KL-toppen
Også lokale medlemmer fra regeringspartierne støtter den bornholmske opfordring til KL's bestyrelse om at afvise en økonomiaftale med regeringen, hvis den ikke opfylder flere krav.
Udgivet: 26/01/2024
Alle 23 medlemmer af kommunalbestyrelsen på Bornholm stemte for et forslag, som Bornholm nu vil tage med til KL's delegeretmøde i marts.
Forslaget er især interessant på grund af den sidste sætning, hvor KL's bestyrelse opfordres til at afvise en mangelfuld økonomiaftale:
"Tager en økonomiaftale ikke højde for ovenstående i væsentligt omfang, bør KL's bestyrelse afvise at indgå en aftale", lyder passagen.
"Det var en meget bevidst formulering", forklarede borgmester Jacob Trøst (K), da han på kommunalbestyrelsesmødet introducerede forslaget, som han stillede sammen med Enhedslistens viceborgmester, Morten Riis.
Borgmesteren forklarede, at Bornholm tager forslaget med til topmødet i marts i håbet om at give KL et mandat til at lægge pres på regeringen.
"Et mandat er et meget tydeligt signal til regeringen til de kommende forhandlinger. Jeg mener, det er nødvendigt at sende det signal og give KL's bestyrelse et meget tydeligt mandat", sagde Jacob Trøst.
I sin præsentation af forslaget til delegeretmøde lagde han vægt på, at næste økonomiaftale skal føre til økonomiske forbedringer på det specialiserede socialområde.
"Med den seneste økonomiaftale end normalt har vi set flere kommuner end normalt, der er pressede på økonomien. Og det specialiserede socialområde er nok en af hovedårsagerne", sagde borgmesteren.
Kunne ikke vedtages i storbyer
Lignende forslag har været til debat andre steder i landet. I Aalborg og København stillede Socialdemokratiet ændringsforslag, der fjernede opfordringen til KL's bestyrelse om at afvise en økonomiudtale uden større forbedringer.
At det er på Bornholm, der kan samles politisk flertal for den markante opfordring til KL's bestyrelse, er ikke tilfældigt. Ingen andre steder i landet står regeringspartierne lige så svagt, efter at både S og V fik et elendigt valg i 2021.
Socialdemokratiet sidder på tre mandater, Moderaterne har ét, mens Venstre er helt fraværende, efter to medlemmer i 2023 forlod partiet og blev løsgængere.
Håb om stor opbakning
Bornholm kan sende fem delegerede til KL's topmøde, der finder sted i marts. I byrådssalen var der bred opbakning til forslaget, som nu skal debatteres og til afstemning på KL's delegeretmøde.
"Jeg håber på, at I får flertal og held med projektet", sagde Bjarne Hartung Kirkegaard (Kristendemokraterne).
"Jeg glæder mig til, at vi skal til KL-topmødet, og jeg håber, at der vil være stor opbakning til det", tilføjede den tidligere socialdemokrat Jonna Nielsen, der nu er løsgænger.
Viceborgmester Morten Riis (EL) glædede sig over, at det var en enig kommunalbestyrelse, som stod bag forslaget.
"Jeg synes, det er utroligt vigtigt, at vi faktisk får adresseret det, hvor debatten hører hjemme."
Med en hurtigt faldende kassebeholdning er Bornholms Regionskommune en af de mere økonomisk pressede kommuner. Tidligere på måneden besluttede økonomiudvalget at indføre et kvalificeret ansættelsesstop og tage besluttede anlægsprojekter op til revision.
FAKTA: Forslaget fra Bornholm
Dette forslag blev enstemmigt vedtaget af kommunalbestyrelsen på Bornholm torsdag 25. januar og vil nu blive fremsat på KL's delegeretmøde i marts.
"KLs delegeretmøde opfordrer KLs bestyrelse til i økonomiforhandlingerne for 2025 som minimum at sikre kommunerne en økonomi, der tager højde for det demografiske træk, således at den kommunale velfærd fremover kan fastholdes og udvikles.
I lighed hermed bør en økonomiaftale også tage højde for de øgede udgifter indenfor det specialiserede socialområde. Ekspertudvalget på Socialområdets delrapport 1 fra maj 2023 dokumenterer, at kommunernes årlige udgifter er øget med 4,7 mia. kr. fra 2018 og frem til 2022.
Kommunernes udgifter til fordrevne fra Ukraine bør også dækkes af en ny økonomiaftale, som minimum indtil lovens udløb d. 17. marts, 2025.
Endelig bør en økonomiaftale for 2025 også gøre det muligt for kommunerne at gennemføre de nødvendige investeringer i klimatilpasning, naturbeskyttelse og den grønne omstilling.
Tager en økonomiaftale ikke højde for ovenstående i væsentligt omfang, bør KLs bestyrelse afvise at indgå en aftale"
Sidst opdateret: 26/01/2024 - 11:31












































