Dansk Socialrådgiverforening har kastet et særdeles kritisk spotlys mod Nordfyns Kommune. I fredags meddelte forkvinden for afdelingen Region Syd, Mie Vode Moll, at hun har kontaktet Ankestyrelsen for at få tilsynet til at afdække forholdene i kommunen. En af påstandene i henvendelsen er, at forvaltningen træffer faglige beslutninger i strid med lovgivningen.

”Det er ikke noget, jeg gør hver dag, så det siger noget om mit bekymringsniveau for socialrådgiverne og borgerne i Nordfyns Kommune”, udtaler Mie Vode Moll i en nyhed på foreningens hjemmeside, hvor følgende citeres fra underretningen til Ankestyrelsen:

”Jeg er orienteret om, at 'der ligger sager til opbevaring, sager hvor der er truffet afgørelse om BFU eller mellemkommunale underretninger'. Derudover er jeg orienteret om, at 'der bliver truffet faglige beslutninger flere medarbejdere ikke kan stå inde for, og som er i strid med barnets tarv og lovgivningen'.

I et debatindlæg på Fyens.dk anerkender borgmester Mette Landtved-Holm (V), at der i perioder har manglet sagsbehandlere, og at der har været for få til at løfte opgaven, sådan som socialrådgiverforeningen også anfører.

”Det har ikke været på grund af svigtende normeringer, men blandt andet på grund af barsel, sygdom eller vakante stillinger”, skriver borgmesteren.

"I afdelingen er 16 sagsbehandlere - og de syv var på barsel sidste år", uddyber hun til NB-Kommune.

Selvom kommunen har rekrutteret barselsvikarer, har det været svært at erstatte så mange erfarne sagsbehandlere med yngre vikarer udefra, tilføjer hun.

Arbejdstilsynet har givet afdelingen et undersøgelsespåbud, og et eksternt firma er i gang med at afdække arbejdsmiljøproblemerne.

Venter med ekstern hjælp

I læserbrevet meddeler hun også, at hun overvejer, om kommunen bør søge ekstern hjælp til at belyse sagsbehandlingen og de stigende udgifter.

”Vi har løbende analyseret sagsgange og kigget nærmere ind i områder, der har givet anledning til det. Vi må være ærlige at sige, at det har ændret for lidt. Jeg vil på den baggrund drøfte med Økonomiudvalget, om ikke tiden er inde til, at vi nu får nogle eksterne øjne på området. Det kan f.eks. ske via en undersøgelse af den faglige og økonomiske styring ved inddragelse af kommunens revisionsfirma”, skriver Venstre-borgmesteren.

Økonomiudvalgsmødet fandt sted onsdag. Borgmesteren oplyser torsdag, at politikerne blev enige om at se tiden an og blandt andet afvente en rapport, som kommunens borgerrådgiver afleverer i marts, før politikerne eventuelt rekvirerer eksterne folk til en undersøgelse.

"Et enigt økonomiudvalg var betrygget i det, vi hørte fra direktøren. Så vi blev enige om at vente", siger Mette Landtved-Holm til NB-Kommune.

Øget forbrug

Hun forventer, at en analyse ville vise, at Nordfyns Kommune bruger forholdsvis mange penge på området i forhold til kommunens størrelse og sociale profil. På fem-seks år har kommunen øget forbruget til det specialiserede område for børn og unge på mere end 50 mio. - og nok nærmere 60 mio. kr. - i 2024-priser, oplyser hun.

Det er især øgede udgifter til anbringelser og andre foranstaltninger, der har drevet udgifterne i vejret. I debatindlægget angiver borgmesteren, at bevillingerne siden 2018 er øget med 44 procent.

"Jeg tror i virkeligheden, at vores forbrug lå lavt frem til 2018", siger Mette Landtved-Holm, som mener, at tallene viser, hvor meget der har ændret sig siden dengang, og i mellemtiden har en taskforce analyseret kommunens indsats.

"Derefter har vi løbende bevilget de midler, der var behov for, og derfor kommer det meget bag på os, at vi skal igennem denne tur i medierne", siger Mette Landtved-Holm til NB-Kommune.

Insinuationer om ringe information

Trods det øgede forbrug udtrykker den ansvarlige udvalgsformand, Kasper Solberg (S), bekymring for, om der er afsat nok penge. I Fyens Stiftstidende har han sået tvivl om, hvorvidt forvaltningens øverste ledelse har oplyst og rådgivet politikerne tilstrækkeligt godt.

”Jeg er i særdeleshed bekymret over, at det jo ikke er nyt for os. Det er et spørgsmål om, hvorvidt vi i bund og grund har prioriteret de midler ind i området, som der har været behov for. Det er vores opgave som politikere og forvaltning - startende med kommunaldirektøren, som skal sikre, at vi er informeret godt nok til at kunne prioritere de områder, der kræver handling”, siger børne- og ungeudvalgsformand Kasper Solberg.

”Hvis området krævede en indsprøjtning i størrelsesordenen 100 millioner, og vi kun har givet fem eller ti, så er der ikke noget at sige til, at området stadig sejler”, tilføjer udvalgsformanden til avisen.

Borgmesteren bryder sig ikke om, at der i den åbne debat florerer udsagn om, at de kritiserede forhold skyldes ”dårlig rådgivning fra navngivne medarbejdere, helt specifikt af kommunens kommunaldirektør”. Hun mener, at politikerne kaster medarbejderne under bussen.

”Sådanne udtalelser er ikke i orden, blandt andet fordi vores administration ikke i samme grad har mulighed for at tage til genmæle i pressen. Situationen på børne- og ungeområdet er påvirket af rigtig mange forhold og er alt for kompleks og alvorlig til at hænge enkeltstående medarbejdere ud”, skriver Mette Landtved-Holm i debatindlægget på Fyens.dk.

"Vi har ikke haft kutyme for at nævne medarbejderne ved navn. Det er ikke fair", siger Mette Landtved-Holm til NB-Kommune og tilføjer, at hun i går havde en god snak med Kasper Solberg, som ifølge borgmesteren ikke havde til hensigt at mistænkeliggøre kommunaldirektør Morten Volmer Pedersen.

Om fagforeningens påstand om, at Nordfyns Kommune skulle have truffet faglige beslutninger i strid med loven, siger borgmesteren:

"Der er ikke foregået ulovlige afgørelser, men der er nogle tidsfrister, som ikke er overholdt. Og så kan man altid diskutere, om det er ulovligt", forklarer Mette Landtved-Holm til NB-Kommune.

I de fynske medier har Nordfyns Kommunes direktør for børneområdet ligeledes afvist, at der skulle være sket en ulovlig praksis i sagsbehandlingen.

”Det har vi ikke noget kendskab til”, siger børne- og ungedirektør Karsten Poulsen til TV2 Fyn, samtidig med han anerkender, at der igennem flere år har været problemer i afdelingen, der har haft store udskiftninger i personalet.

”Jeg tror på, at vi, når vi når igennem udviklingsstrategien, kan se en afdeling, hvor der er en høj socialfaglig kvalitet i alt det arbejde, vi laver”.