Mere end 71.000 unge mellem 14 og 17 år fra hele landet deltager i det landsdækkende Skolevalg 2024. De skal fra mandag 15. januar og tre uger frem prøve kræfter med politik og demokrati i et autentisk tilrettelagt valgkampsforløb, der arrangeres af Folketinget og Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Det er femte gang, at de tre ældste årgange fra alle landets skoler bliver inviteret til at være med i det landsdækkende Skolevalg. Valget foregår hvert andet år. Første gang var i 2015, og valget blev dengang fulgt tæt af et hold forskere fra Københavns Universitet. Deres forskning viste, at elevernes deltagelse i valget styrkede deres politiske selvtillid, det gjorde dem bedre til at genkende politiske ideologier og det styrkede elevernes tiltro til det politiske system.

I Skolevalg 2024 deltager i alt 710 skoler fra 96 kommuner. De skal arbejde med politiske mærkesager, lave nyhedsindslag, deltage i debatter med ungdomspartierne og stemme til det landsdækkende Skolevalg 1. februar. På valgaftenen afsløres resultatet på en direkte tv-transmission fra Landstingssalen på Christiansborg.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er glad for, at eleverne på den måde får smag på, hvad demokrati er i praksis:

”Én ting er at læse om det i samfundsfag. Noget andet er at få det ind under huden ved at deltage i politiske debatter med sine klassekammerater, tage stilling til mærkesager og rent faktisk selv at smide en seddel i stemmeboksen. Jeg er sikker på, at det er lærerigt og giver eleverne en indsigt i, hvilket privilegie det er at vokse op i et demokrati som det danske."

"Jeg håber, at eleverne tager nye erfaringer med sig, når forløbet slutter. Forhåbentlig får endnu flere mod på at få medbestemmelse over forhold, der påvirker deres hverdag. For eksempel ved at stille op til elevrådene, hvor de kan være med til at beslutte skolens skærmpolitik og indrette klasselokalerne,” siger ministeren i en meddelelse.