NB-Økonomi - chefredaktør for NB-Medier og journalist på NB-Økonomi Arne Ullum

2024 bliver uundgåeligt præget af usædvanligt mange store emner, som bliver helt afgørende for alle kommuner. Årsagen er primært, at regeringen står i et svært dilemma i forhold til kommunernes økonomiske rammer i 2025. Dilemmaet er, at 2030-planen stort set kun efterlader regeringen økonomisk råderum til at kompensere kommunerne for det stigende antal børn og ældre.

Dermed vil den fortsatte vækst på det specialiserede socialområde tvinge kommunerne til at gennemføre store nedskæringer på netop de brede velfærdsområder, som regeringen sætter en ære i at holde hånden under. Samtidig risikerer regeringen, at kommunerne også vælter de administrative besparelser over på velfærden, medmindre regeringen gennemfører reelle regelforenklinger.

Indtil sidste sommer havde regeringen succes med sin fortælling om, at den holder hånden under velfærden ved at sikre flere penge til flere børn og ældre. Men det ændrede sig dramatisk, da et borgmesteroprør ramte især Socialdemokratiet.

Alt peger derfor på, at regeringen bl.a. for at undgå et nyt borgmesteroprør til sommer vil gennemføre relativt store ændringer på det specialiserede socialområde, som giver kommunerne mulighed for at holde udgifterne i ro, og samtidig skal regeringen vise handlekraft på regelforenkling og afbureaukratisering.

Et andet dominerende tema bliver regelforenkling og afbureaukratisering. Centralt placerede kilder i borgmesterkredsen vurderer, at KL ganske enkelt vil nægte at indgå en økonomiaftale med nye administrative besparelser, medmindre regeringen leverer konkrete og solide forenklinger, som sikrer kommunale besparelser.

KL har allerede været kraftigt i offensiven med at udstille den store vækst i statens bureaukrati, og ifølge NB-Økonomis oplysninger vil KL fortsætte sit jerngreb om regeringen med nye analyser, som udstiller regeringens manglende handlekraft på bureaukratidelen i de kommende uger og måneder. I den sammenhæng er det værd at bemærke, at KL-formand Martin Damm har vist sig at være en til tider grusom modstander for regeringen, når han med sin lidt underspillede humor udstiller regeringens manglende indsats på at bekæmpe statens bureaukrati.

Meget peger på en mager økonomiaftale. Økonomiforhandlingerne bliver i år ekstra svære, fordi det formentligt bliver her den økonomiske side af ældrereform, folkeskoleforlig og sundhedsstrukturreform skal afklares. Allerede nu står det ud fra 2030-planen klart, at den økonomiske ramme bliver smal, og næppe rækker til meget andet end kompensation for det demografiske træk. Dermed bliver hele konflikten lagt over på tekstdelen. For at undgå et nyt borgmesteroprør, skal regeringen enten bakke op bag besparelser på de brede velfærdsområder eller levere konkrete sparemuligheder på det specialiserede socialområde og administrationen.

NB-Ældre, redaktør Rikke Gundersen

På ældreområdet er der to store ting, som vi holder særligt øje med i foråret. Det ene er ældreloven, og det andet er sundhedsstrukturkommissionen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) proklamerede første gang i sin nytårstale for to år siden, at hun ønskede en ældrelov. Sidenhen er den blevet udskudt flere gange. Men nu kommer den langt om længe.

I går kom første del omkring tiltrækning og fastholdelse af sosu-elever. Og i dag har regeringen meldt ud, at den er klar til at indgå partnerskaber med Indien og Filippinerne om rekruttering af sundhedspersoner.

I denne uge forventes det, at forhandlingerne omkring udenlandsk arbejdskraft på sundhedsområdet starter. Resultaterne af forhandlingerne vil også være et skridt på vejen til, at den endelige ældrelov præsenteres inden for de kommende par uger. Derefter starter forhandlingerne med de øvrige partier.

Ældreloven vil få stor betydning for kommunerne, idet frisættelse af både borgeren og medarbejderen forventes at være et af de store omdrejningspunkter. Plejehjemsbestyrelser har også været et af de store emner, som har fyldt i debatten omkring ældreloven, men på NB-Ældre erfarer vi allerede nu, at de nok ikke bliver et krav på alle plejehjem.

Samtidig lyder det også fra kilder, vi har talt med, at ældreloven vil være afkoblet fra sundhed, hvilket også passer i overensstemmelse med, at Sundhedsstrukturkommissionen først forventer at komme med sine anbefalinger i slutningen af foråret.

Men også kommissionens anbefalinger kommer vi på NB-ældre til at følge tæt, da kommissionen skal komme med anbefalinger til en fremtidig organisering af sundhedsvæsenet, hvilket kan få stor betydning for blandt andet ældreområdet i kommunerne.

NB-Beskæftigelse, redaktør Kasper Rasmussen

2024 bliver et skelsættende år på beskæftigelsesområdet, hvor vigtige dagsordener nærmest står i kø.

1) Ekspertgruppens anbefalinger bliver afgørende

Et af årets højdepunkter venter til sommer. Da kommer regeringens ekspertgruppe med sine bud på, hvordan jobindsatsen kan gøres mere effektivt samtidig med, at der barberes tre milliarder kroner af de årlige driftsomkostninger?

Vismændenes anbefalinger ventes at blive fundamentet for den gennemgribende reform af hele beskæftigelsesindsatsen. Formand Claus Thustrup Kreiner har allerede proklameret, at ekspertgruppen til sin tid vil anbefale radikale forandringer. 

2) A-kassernes overtagelse af ledige følges nøje

Fra nytåret overdrog jobcentrene ansvaret for det indledende kontaktforløb med dagpengemodtagere til a-kasserne. Og kan de ikke levere varen, står kritikerne med KL i spidsen klar med heftig kritik allerede om få måneder.

For hvorfor overdrage ansvaret, når nu evalueringen på tværs af a-kasser viser en signifikant negativ effekt på beskæftigelsen? Og hvorfor i det hele taget ændre praksis inden ekspertgruppen afleverer sine anbefalinger?

3) Sygedagpengesystemet reformeres

Regeringen har netop afsluttet et omfattende analysearbejde af sygedagpengeområdet, som vil blive fulgt op af en kritisk reformgennemgang. 

Den skal blandt andet se nærmere på de problematikker borgere, der kommer i klemme i systemet, oplever.

Forhandlingerne om ændringer af sygedagpengereglerne begynder allerede her i januar, med meddeler beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

NB-Social, redaktør Mads Høyer Hansen

I løbet af de næste måneder sker der flere afgørende ting på socialområdet. Der er særligt tre ting, som jeg vil holde øje med.

Det første er magtanvendelsesreglerne, der skal genbesøges. Reglerne er kort fortalt vigtige, da de varetager hensynet mellem en person med handicaps ret til selvbestemmelse overfor omsorg og pleje. Samtidig er det også et område, hvor kommunerne bruger mange ressourcer på bureaukrati. Derfor er det også afgørende for kommunerne, hvilken retning politikerne på Christiansborg tager området.

Snart vil social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) præsentere sit bud på en specialeplanlægning på handicapområdet. Det er her, vi virkelig kommer til at kunne se, hvad regeringen vil på handicapområdet, og om den er klar til at foretage store ændringer som eksempelvis at flytte nogle af opgaverne fra kommunerne.

Slutteligt kommer Ekspertudvalget med Torben Tranæs i spidsen med sin endelig rapport. Udvalget har til opgave at sikre en økonomisk bæredygtig og faglig udvikling på socialområdet.

Udvalget udgav en delrapport tilbage i foråret. Selvom flere af forslagene skabte stor debat, blev lidt over halvdelen af dem gennemført i forbindelse med økonomiaftalen for kommunerne.

De mest kontroversielle forslag - som eksempelvis at få Ankestyrelsen til også at tage økonomiske hensyn, når den modtager klagesager - ville udvalget arbejde videre med. De resultater bliver også præsenteret med den endelige rapport.

NB-Kommune, redaktør Jakob Nørmark

Tredje år i valgperioden må forventes at ruske op i det kommunalpolitiske landskab, som trods mange partihop har været relativt stabilt siden kommunalvalget i 2021. To borgmestre – Hans Stavnsager og Ulrik Wilbek - har siden nytår meddelt, at de ikke genopstiller, og mon ikke vi vil se flere nyheder af den slags – formentlig også med rotation på borgmesterposten, så næste generation kan blive profileret i god tid inden valget.

De kommende måneder vil give flere svar på, hvor i landet der skal findes nye borgmestre i 2025. Og i flere kommuner ventes der kampvalg, hvor partier med borgmesterambitioner skal finde ud af, hvem der skal række ud efter borgmesterkæden eller køres i stilling som fremtidens mand.

På NB-Kommunes redaktion har vi også ekstra opmærksomhed på de kommunale politikområder, som ikke dækkes af de andre medier i NB-familien. Et af disse er børne- og skoleområdet.

I 2023 udstak regeringen en ny kurs for folkeskolerne med frisættelse og regelforenkling som overskrifter. Hvordan Mattias Tesfaye (S) i praksis har tænkt sig at ændre skolerne, vil vi formentlig blive klogere på i løbet af 2024. Vi vil også følge kommunernes forsøg på at undgå fortsat stigende udgifter til specialundervisning og lægge særligt mærke til, hvad man på Christiansborg for at hjælpe kommunerne med at sikre kvaliteten af den almindelige undervisning.

På energi- og klimaområdet bliver det interessant at følge arbejdet med energiparkerne, hvor regeringen lægger op til, at staten skal kunne overtage styringen fra kommunerne. Det kan blive et tovtrækkeri, hvor KL og mange kommuner vil insistere på at beholde ansvaret for planlægningen. Det var et rodet forløb i efteråret, hvor nogle borgmestre med kort varsel fik besked om, at et stort areal i deres kommune var med regeringens liste over de 32 foreslåede energiparker, der blev udvalgt efter første screening. I nogle tilfælde var det virksomheder, der uden om kommunerne havde meldt arealerne ind til de statslige styrelser. Regeringen har bebudet, at en ny ansøgningsrunde skal finde sted i 2024, og måske vil kommuner i de landsdele, der i første omgang var sorteret fra på grund af begrænsninger i elnettet eller andre årsager, nu få adgang til at lægge jord til energiparker, som kan etableres.

Efterårets storme og oversvømmelser har øget opmærksomheden på klimatilpasning og fået mange borgmestre til at kræve øget statslig medfinansiering. Om indsatsen vil få Christiansborg til at kanalisere penge til kommunerne, vil vi også følge tæt.