Årets inflation kan nu opgøres til 3,3 procent. Dermed er der frigjort et råderum i den kommunale økonomi på 600-700 millioner kroner. Det skriver NB-Økonomi.

Det viser en simpel udregning, NB-Økonomi har foretaget med udgangspunkt i tidligere beregninger fra KL, som viser, at ét procentpoint afvigelse på forbrugerpriserne svarer til cirka 6-700 millioner kroner.

Ved økonomiaftalen i foråret var statens forventning en inflation i 2023 på 4,3 procent, og det blev kommunernes serviceramme reguleret efter.

I løbet af 2023 er Økonomiministeriets skøn for inflationen gradvist blevet nedjusteret, senest i december til 3,4 procent. Og gårsdagens offentliggørelse af forbrugerpriserne i december viser, at stigningen i forbrugerpriserne fra 2022 til 2023 havner på 3,3 procent.

Den endelige og præcise effekt på kommunernes økonomi afhænger af den "kurv af varer", der ligger i kommunernes indkøb, og som afviger fra forbrugerprisindeksets sammensætning.

Varigt råderum

Pris- og lønreguleringen af kommunernes serviceramme sker kun én gang i budgetåret ved midtvejsreguleringen og bliver ikke efterreguleret, når den endelige prisstigning kan beregnes. Det betyder, at kommunerne beholder en eventuel gevinst, ligesom de selv har skullet håndtere et tab, som det skete i 2022.

I forhold til at indhente tabet fra 2022 på 1,9 mia. kr. er der stadig et stykke vej, selv med en gevinst på på 6-700 mio. kr.