I indre by i København har der været en stigning på 0,9 procentpoint tomme butikker, hvilket betyder, at tomgangen for området nu er på 8,2 procent. I Københavns Kommune i øvrigt er butikstomgangen steget med 0,2 procentpoint til 5,9 procent.

I indre by i København har der været en stigning på 0,9 procentpoint tomme butikker, hvilket betyder, at tomgangen for området nu er på 8,2 procent. I Københavns Kommune i øvrigt er butikstomgangen steget med 0,2 procentpoint til 5,9 procent. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Flere tomme facader i danske storbyer

Ifølge en ny rapport er butikstomgangen på det højeste niveau siden 2021. Alene det seneste kvartal er omfanget af ledige butikslejemål steget med 0,4 procentpoint på landsplan, og det skyldes primært en kedelig udvikling i landets to største kommuner.

Udgivet: 05/12/2023

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Tomme butiksfacader præger i stigende grad det danske bybillede.

Det viser en ny rapport fra EjendomDanmark, der netop har opgjort den såkaldte butikstomgang til den højeste i to år.

Tomgangen, der beskriver omfanget af ledige butikslejemål, er steget til 7,6 procent i 4. kvartal, hvilket er en kvartalsvis stigning på 0,4 procentpoint og en stigning på 0,9 procentpoint i forhold til oktober 2022.

Til sammenligning er det historiske gennemsnit for butikstomgangen i perioden 2000-2023 på 6,7 procent.

”Landets to største byer har begge oplevet væsentligt flere ledige butikslokaler i den seneste tid, og det er det, der især påvirker det landsdækkende gennemsnit,” siger Bjarke Roed-Frederiksen, der er økonomisk konsulent i EjendomDanmark, i en pressemeddelelse.

I Aarhus er tomgangen steget fra 7,2 til 8,3 procent det seneste kvartal, imens den for resten af Region Midtjylland er uændret.

Samme tendens ses i hele Region Hovedstaden, hvor der også er blevet flere ledige butikslejemål. Det gælder særligt i centrum af København. I indre by har der været en kvartalsvis stigning på 0,9 procentpoint, hvilket betyder, at tomgangen for området nu er på 8,2 procent.

Regionen med den højeste tomgangsprocent er fortsat Region Sjælland. Her er tomgangen nu på 8,7 procent, hvor den i sidste kvartal blev opgjort til 8,5 procent. For Vest- og Sydsjælland er tomgangen på 10,4 procent, imens den for Østsjælland er under landsgennemsnittet med 6,8 procent.

”Det indikerer, at man nogle steder i udkantsområderne også oplever udfordringer med at tiltrække lejere til butikslokaler. Og at efterspørgslen efter butikslejemål endda er endnu mindre end i de større byer,” siger Bjarke Roed-Frederiksen.

Sidst opdateret: 05/12/2023 - 12:03

Emner: Varde Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]