Lukkede punkter på byrådsmøderne med ingen information om, hvad emnet overordnet handler om, er et 'no go'.

Lukkede punkter uden angivelse af emne forhindrer borgere og medier i at få kendskab til, hvad punktet drejer sig om, eller om byrådet godkendte eller forkastede sagen. Og den går ikke ifølge Ankestyrelsen. I 2020 kontrollerede styrelsen syv kommuners punkter på både dagsorden og i referaterne. Men det er stadig ikke alle kommuner, der har åbnet helt op for offentlighedens krav på gennemsigtighed i byrådets arbejde.

Ankestyrelsen henviser til kommunestyrelsesloven, og her slås det fast, at alle beslutninger offentliggøres med de begrænsninger, der er for eksempelvis i personsager og visse økonomisager i et lukket punkt. Alligevel har flere kommuner rod i den måde, referaterne offentliggøres på. Det sker blandt andet med ordene ‘Lukket punkt’, ‘Lukkede meddelelser’ eller lignende. Også efter sagen er behandlet.

Lukket, lukket, lukket i Varde

Et eksempel er i Varde Kommune, hvor der i skrivende stund i seneste referat fra byrådsmødet 7. marts er fire punkter, der er lukkede, og der er ikke andre oplysninger, der indikerer, hvad sagen overordnet handler om - blot enten tituleret ‘Lukket sag’ eller ‘Lukket punkt’.

Det overrasker borgmester Mads Sørensen (V), da NB-Kommune kan fortælle ham, at det på hjemmesiden i de seneste referater ikke fremgår nærmere informationer:

“Det skal kunne læses på hjemmesiden i overskriftsform i forhold til de lukkede sager. Hvis vi ikke overholder reglerne, så skal vi have kigget på det, så vi kan overholde Ankestyrelsens retningslinjer,” siger Mads Sørensen til NB-Kommune.

På siden over referater fra byrådsmøder i Silkeborg Kommune indeholder referatet otte lukkede punkter fra mødet 28. marts. Men det har kommunikationschef Hans Mogensen en forklaring på. Han skriver i en mail til NB-Kommune:

“Vi er opmærksom på de lukkede punkter med manglende overskrifter, og derfor kan du også finde punkterne med overskrifter på vores hjemmeside. Det skyldes, at vi er ved at skifte system/hjemmeside, og når det sker i 2. halvdel af 2023 skulle problemet være løst.

Indtil da har vi to visninger på hjemmesiden - med og uden overskrift på lukkede punkter. Det er selvfølgelig lidt forvirrende for borgerne i overgangsperioden.”

På baggrund af flere borgerhenvendelser til kommunerne satte Ankestyrelsen i 2018 og 2019 gang i en undersøgelse af syv kommuners praksis for, hvordan de offentliggjorde beslutninger, som kommunalbestyrelserne havde truffet for lukkede døre. Flere kommuner svarede, at de ville rette op på den vante praksis med blot at notere ‘Lukket punkt’, eller de skulle opdatere på it-systemerne, så de kunne leve op til kravet i kommunestyrelsesloven.

En gennemgang af en håndfuld kommuners referater på hjemmesider viser, at der i de fleste tilfælde ved de lukkede punkter faktisk følger en overskrift på punktet, der forklarer, hvad politikerne har drøftet og besluttet bag lukkede døre og slukkede mikrofoner.

Men i andre tilfælde er det fast kutyme med et fast lukket punkt på alle byrådsmøderne, som i princippet kan dække over en eller flere sager under punktet. Det gælder eksempelvis i Kerteminde, Faxe og Hedensted kommuner.

Ifølge skrivelse fra Ankestyrelsen i 2020 er dette dog ikke tilstrækkeligt. Styrelsen slår fast:

"Reglerne skal sikre den demokratiske kontrol med kommunalbestyrelsens beslutninger. Det kræver, at borgere har adgang til og kan debattere forhold af offentlig interesse. Offentlighed i forvaltningen og mødeoffentlighed er også med til at undgå mistillid til forvaltningen."

Fakta om regler

Ankestyrelsen skriver blandt andet tilbage i 2020:

"Beslutninger, der er truffet for lukkede døre, skal også offentliggøres. Kommunens pligt til at offentliggøre beslutninger truffet for lukkede døre er dog begrænset af reglerne om tavshedspligt. At en beslutning er truffet for lukkede døre kan ikke i sig selv medføre, at beslutningen ikke fremgår af beslutningsprotokollen, der offentliggøres."