Solcelleanlæg på 340 hektar omkranser landsbyen Hjolderup vest for Aabenraa. Kommunen melder om "massiv" interesse for at etablere solcelleparker.

Solcelleanlæg på 340 hektar omkranser landsbyen Hjolderup vest for Aabenraa. Kommunen melder om "massiv" interesse for at etablere solcelleparker. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Ansøgninger om solcelleparker strømmer ind til kommuner

Det strømmer ind med ansøgninger til kommunerne i det syd- og sønderjyske om at etablere solcelleparker. Forvaltningen af solcelle-udbredelsen er et kommunalt 'cowboyland', lyder det fra professor.

Udgivet: 25/09/2023

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Landmænd og investorer har stor appetit på at opsætte solcelleparker i det sydlige Jylland. Det kan man blandt andet se ud af et stort antal ansøgninger til kommunerne. Men det er langt fra givet, at solcelleparkerne på den lange bane bliver en givtig investering, vurderer professor.

Det fremgår af JydskeVestkysten.

Interessen for at opsætte solceller er stigende i flere af de syd- og sønderjyske kommuner, beretter JydskeVestkysten. I Aabenraa Kommune melder forvaltningen om "større" og "massiv" interesse for de mørke plader. I de senere år er der ifølge mediet kommet over 100 ansøgninger i syv syd- og sønderjyske kommuner om etablering af solcelleparker.

De mange ansøgninger hænger sammen med, at der nu og her er gode penge at tjene for de landmænd, som ligger jord til. De kan ifølge en landbrugskonsulent i området tjene tre til fire gange så meget på at leje deres jord ud til solcelleparker som ved at dyrke jorden.

Den store fremvækst i solcelleanlæg kan på den længere bane blive et problem for investorerne, og der mangler overordnet planlægning på området. Det vurderer Brian Vad Mathiesen, der på Aalborg Universitet er professor i bæredygtighed og planlægning.

"Der er ikke nogen central planlægning eller retningslinjer, det er stadig cowboyland - og det betyder, at den ene kommune ikke ved, hvad den anden laver," siger Brian Vad Mathiesen til JydskeVestkysten og fortæller, hvorfor han mener, at det er et problem:

"Den ene kommune ved ikke, i hvilket omfang de andre kommuner godkender solcelleanlæg. Derfor er der ikke fuld information om, hvorvidt det er en god forretning - og det kan bevirke, at der lige pludselig bliver spyttet alt for meget solcellestrøm ud, sådan at dem, der har bygget solcellerne, ikke får særligt meget for den strøm, de producerer. Dét er en stor risiko, vi er på vej ind i."

Sidst opdateret: 25/09/2023 - 09:29

Temaer: Klima

Emner: Aabenraa Kommune, Tønder Kommune, Varde Kommune, Solceller

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]