Ud af de 6,8 mia. kr., der er indgået en trepartsaftale om, er de 4,23 mia. øremærket til kommunerne. Beløbet stiger fra 1,07 mia. kr. i 2024 til 2,33 mia. kr. i 2025, og det varige niveau nås allerede i 2026.

Det samlede beløb er på 6,8 mia. kr., fordi det er opgjort før tilbageløb, altså før der er betalt skat. Efter skat svarer beløbet til tre mia. kr.

Kommunerne får altså 63,2 procent af midlerne, selvom kommunerne i 2024 skal bidrage med 70 procent af de administrative besparelser, som ifølge regeringen skal finansiere lønløftet.

I tabellen nedenfor ses fordelingen mellem kommunerne på de områder, som parterne er blevet enige om. Aftalen er indgået mellem regeringen, FH, KL, Danske Regioner og Akademikerne (artiklen fortsætter under tabellen).

Sundhed og ældre

Af aftalen fremgår det, at midlerne til sundheds- og ældreområdet skal bruges til at tiltrække flere medarbejdere til faget tidligt i arbejdslivet og fastholde dem i længere tid.

Den konkrete udmøntning af midlerne aftales mellem overenskomstparterne ved de kommunale overenskomstforhandlinger i 2024 og frem mod 2026. Midlerne skal gå til et generelt varigt løft af lønniveauet for sosu-hjælpere og -assistenter ansat i kommunerne, og en delmængde af lønmidlerne skal udmøntes gennem et anciennitetstillæg til sosu-hjælpere og -assistenter i sundheds- og ældreplejen, som træder i kraft efter tidligst fire års beskæftigelse i den kommunale sundheds- og ældrepleje.

Derudover skal der anvendes midler til, at vagtplanlægningen i den kommunale sundheds- og ældrepleje smidiggøres med henblik på at lette arbejdstilrettelæggelsen og skabe rammerne for at arbejde på fuld tid, samt at vagtdeltagelsen forøges. Det skal være muligt at planlægge med længere vagter og kortere hviletid.

Det økonomiske incitament skal sikre en tydelig sammenhæng mellem den enkelte medarbejders antal præsterede timer uden for normal arbejdstid og medarbejderens honorering.

Børn, unge og sårbare borgere

Der skal skabes bedre rammer for børn og unge ved at forbedre rekrutteringen og fastholdelsessituationen blandt pædagoger på børneområdet og socialpædagoger, der arbejder med udsatte og sårbare børn, unge og voksne.

Dertil kommer, at det også her skal være mere attraktivt at deltage i vagtarbejdet uden for normal dagsarbejdstid.

Den konkrete udmøntning af midlerne aftales ved overenskomstforhandlingerne i 2024 og frem mod 2026. Midlerne skal gå til et generelt varigt løft af lønniveauet for pædagoger og socialpædagoger og til en lønforbedring til medarbejdere på det pædagogiske og socialpædagogiske døgnområde , der yder en særlig indsats om aftenen, natten og i weekenden.

Det indgår desuden, at overenskomstparterne ved overenskomstforhandlingerne i 2024 skal implementere en normperiode på minimum seks måneder for pædagoger på dagområdet

Det økonomiske incitament skal sikre en tydelig sammenhæng mellem den enkelte medarbejders antal præsterede vagter uden for normal arbejdstid og medarbejderens honorering.

Fleksibelt arbejdsmarked

Midlerne, der afsættes til at understøtte et mere fleksibelt offentligt arbejdsmarked, skal udmøntes decentralt som lokalløn med henblik på at forbedre rekrutterings- og fastholdelsessituationen lokalt. Løndannelsen skal ifølge aftalen have særlig fokus på at understøtte tilpasning til markedsforhold på arbejdsmarkedet og til samfundsudviklingen, herunder afhjælpe strukturelle rekrutteringsudfordringer nationalt og lokalt.