
- Foto: Hærvejen
Millionbeløb skal opgradere Hærvejen
Udgivet: 21/11/2023
Nordea-fonden støtter en opgradering og udvikling af Hærvejen i Vejen Kommune med 3,8 millioner kroner. Vejen Kommune medfinansiere med tilsvarende beløb, og midlerne skal gå til at højne kvaliteten af Hærvejsoplevelsen i kommunen.
Det skriver JydskeVestkysten.
Borgmester i Vejen, Frank Schmidt-Hansen (K), glæder sig til at komme i gang med projektet.
"Vi er utroligt glade for støtten fra Nordea-fonden. Støtten gør det muligt at hæve niveauet for Hærvejen her hos os. Vi skal lave nogle tiltag, der gør den til en endnu bedre oplevelse, og det kommer både vores egne borgere og gæster udefra til gode," lyder det fra borgmesteren.
Løftet af Hærvejen vil ske gennem flere forskellige tiltag, som gennemføres fra 2024-26, oplyses det i en pressemeddelelse.Vejen Kommune er med i Udvikling Hærvejen som én af i alt 15 kommuner, der over de kommende år vil gøre Hærvejen til en vandre- og cykelrute af internationalt format.
nannakk
Sidst opdateret: 21/11/2023 - 11:40
Emner: Kultur, Vejen Kommune













































