Teknikskabe benyttes jævnligt som plakatstandere, selv om det er ulovligt. Nu strammer Aarhus Kommune skruen over for arrangørerne og andre, der klæber noget op.

Teknikskabe benyttes jævnligt som plakatstandere, selv om det er ulovligt. Nu strammer Aarhus Kommune skruen over for arrangørerne og andre, der klæber noget op. - Foto: Aarhus Kommune

Kommune tager opgør med ulovlige plakater

Udgivet: 20/11/2023

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

En erotisk messe i Østjylland bliver den næste i rækken af arrangører, der bliver mødt med et påbud om at tage opklæbede plakater ned fra eksempelvis kommunens inventar som el- og teknikskabe.

"Man skal ikke bruge hele byen som reklamestander. Og man må ikke bruge kommunens inventar til at klæbe reklamer op på. Det er ikke tilladt, og det får vi også en grim og rodet by af," siger Nicolaj Bang (K), rådmand for Teknik og Miljø, til Århus Stiftstidende.

Messen Erotic World, der skal foregå i Randers, har fået 24 timer til at fjerne plakaterne. Bliver de ikke fjernet vil kommunen tage dem ned og sende regningen til firmaet bag messen.

"Det er desværre ofte, vi oplever, at kommunens teknikskabe bruges som reklamestandere, og plakaterne bliver som regel heller ikke pillet ned igen. Men nu strammer vi skruen, så arrangører og andre lærer at opføre sig ordentligt, siger Nicolaj Bang.

Han gør i øvrigt opmærksom på, at reglerne er meget enkle: Man ikke må ophænge plakater, klistermærker, tegne eller på anden måde påvirke kommunens ejendom uden forudgående tilladelse. Kommunen har opstillet 55 gratis plakatsøjler til ophængning af arrangement-plakater. Disse søjler renses cirka hver anden måned, skriver Århus Stiftstidende.

Sidst opdateret: 20/11/2023 - 11:31

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]