Borgmester Birgit S. Hansen (A) er klar til mindst seks år mere på posten.

Borgmester Birgit S. Hansen (A) er klar til mindst seks år mere på posten. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Top-borgmester genopstiller ved næste kommunalvalg

Frederikshavns populære borgmester har nu meddelt, at hun genopstiller ved kommunalvalget i 2025.

Udgivet: 14/11/2023

Nanna Koors-Kristiansen

journalist

Del artiklen:

Frederikshavns borgmester, Birgit S. Hansen (S), der ved de sidste to kommunalvalg har ligget i top 2 over de mest populære borgmestre i landet, stiller op som spidskandidat til næste kommunalvalg.

Det skriver Kanal Frederikshavn.

Birgit S. Hansen stillede op som spidskandidat i 2013, hvor hun snuppede borgmesterposten fra Lars Møller (V). Fire år senere stemte 14.843 vælgere personligt på den populære borgmester, og det svarede til 42 procent af samtlige stemmer i kommunen og var ny danmarksrekord.

Igen i 2021 sikrede hun sit parti absolut flertal, hvor 13.230 stemte personligt på hende. Kun Holbæks-borgmester opnåede en højere andel af de personlige stemmer ved det valg.

Hun har nu meddelt den lokale partiforening, at hun er klar til at genopstille ved næste kommunalvalg.

"Det er jo ikke givet, at jeg er borgmesterkandidat igen. Jeg skal vælges af mit parti, og jeg skal vælges af vælgerne, men jeg ved, at jeg har energien, jeg har erfaringen, jeg har det drev, der skal til," siger borgmesteren til Kanal Frederikshavn.

Når kommunalvalget løber af stablen i november 2025, skal vælgerne sammensætte byrådet for 2026-2029. Vinder Birgit S. Hansen sit fjerde valg i træk, vil Frederikshavn Kommunes første kvindelige borgmester have haft 16 år i træk på denne post.

Udover ansvaret som borgmester i Frederikshavn Kommune har hun siden 2018 været medlem af bestyrelsen i KL, hvor hun er formand for Klima- og Miljøudvalget.

Sidst opdateret: 14/11/2023 - 11:44

Emner: Politik, Frederikshavn Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]