Et vue ud over Grønttorvet, der i denne uge modtog Blandet By Prisen 2023.

Et vue ud over Grønttorvet, der i denne uge modtog Blandet By Prisen 2023. - Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Byudviklingspris landede i Københavns Kommune

Grønttorvet i Valby vandt Blandet By Prisen foran nye byområder i Høje-Taastrup og Aarhus Kommuner.

Udgivet: 10/11/2023

Jakob Nørmark

redaktør for NB-Forsyning & Klima

Del artiklen:

Grønttorvet i Valby i Københavns Kommune har vundet Blandet By Prisen, som tildeles "et nyt eller transformeret boligområde, der er lykkedes med at skabe en attraktiv, blandet by med et aktivt fællesskab på tværs af forskellige typer af beboere".

De to andre nominerede var Høje Taastrup C og Aarhus Ø. Prisen uddeles af Landsbyggefonden og Byrummonitor, og Grønttorvet er den anden modtager af hæderen, der tilfaldt Musicon i Roskilde sidste år.

"Der er lagt stor omhu i at skabe en blandet bydel med en høj bykvalitet og høj materialekvalitet i arkitekturen – på eget initiativ og udover hvad lokalplanen kræver," lyder det i motivationsteksten om Grønttorvet.

Boligområdet i Valby rummer 3.200 boliger over et areal på 275.000 kvadratmeter, og projektudviklerne har taget flere initiativer for at skabe et godt naboskab og samvær på tværs af ejerformer, aldersgrupper og boligtyper.

"Lige netop den her pris, tro det eller ej, den betyder ufatteligt meget. Da vi købte Grønttorvet for syv år siden, havde jeg en drøm om at bygge en blandet by,« sagde en Hans-Bo Hyldig, direktør i FB Gruppen og udvikler af Grønttorvet, ifølge Byrummonitor, da han tidligere på ugen fik overrakt prisen.

Sidst opdateret: 10/11/2023 - 10:56

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]