
- Foto: Facebook: VARDE GARTEN
Kommune får foræret 100 kunstværker af kendt ejendomsmægler
Udgivet: 09/11/2023
Manden bag Danmarks største ejendomsmæglerkæde, Poul Erik Bech, har et hjerte, der banker for kunst og for sin hjemby, vestjyske Varde. Han har foræret byen 100 skulpturer for at gøre den til et kunstmekka.
Det skriver TV Syd.
Med 50 millioner kroner har ejendomsmægleren investeret og etableret 'Varde Garten' med restaurant, cafe og eventlokaler.
I Varde by - og kommunen - står nu i alt 100 forskellige skulpturer, købt og betalt af Poul Erik Bech. Skulptur nummer 100 er af tyske Jörg Plickat 'En hyldest til Moder Jord'.
Borgmester i Varde Kommune, Mads Sørensen (V), er begejstret for de mange skulpturer, som han mener, er med til at ændre folks opfattelse af Varde.
"Poul Erik Bech har jo om nogen været med til at skubbe til os med kunst på dagsordenen. Det betyder, at Varde har kunnet brande sig som en lidt anderledes vestjysk by overfor turisterne," siger borgmesteren til TV Syd.
Hvor mange millioner ejendomsmægleren har brugt på kunstværkerne i Varde by og kommune, vil han ikke komme ind på.
nannakk
Sidst opdateret: 08/11/2023 - 10:57
Emner: Kultur, Varde Kommune













































