1. november blev det slut med kontanter i bybusserne i Aarhus Kommune.

1. november blev det slut med kontanter i bybusserne i Aarhus Kommune. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kommune dropper kontanter i bybusser

I Aarhus Kommune er det nu helt slut med kontanter i busserne. Beslutningen kan spare kommunen 6,3 millioner kroner om året.

Udgivet: 06/11/2023

Nanna Koors-Kristiansen

journalist

Del artiklen:

Over hele landet diskuteres brugen af kontanter i butikker og i den offentlige

Passagerer i Aarhus Kommune kan ikke længere betale kontant, når de skal købe billet til busserne. Midttrafik opfodrer derfor til at købe busbillet via Midttrafiks app eller bruge rejsekort.

Det skriver TV2 Østjylland.

Beslutningen om kontantløse busser i Aarhus forventes at give en besparelse på 6,3 millioner kroner for kommunen som følge af ændringen.

Lovlig beslutning

Midttrafiks melding har skabt stor lokal debat, og derfor har det også været muligt for ikke-digitale kunder at få særlig hjælp i løbet af efteråret.

Som udgangspunkt har buschauffører egentlig pligt til at tage imod kontanter i busserne. Men ifølge Aarhus Kommune er tilfældet uden for det normale regelsæt, fordi der er tale om en selvbetjent løsning, da passagerer normalt køber billet i en automat i bussen.

Det har Michael Johansson, som er økonomichef i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, tidligere oplyst til Ritzau. Samtidig henviser han til ”en parallel” fundet i kommunens letbane, hvor kontant betaling heller ikke er muligt, hvis man vil køre med.

På et mere overordnet plan forklarer jurist hos Forbrugerombudsmanden Anette Jin Kristensen, at der findes en undtagelse til kontantreglen i betalingsloven.

En undtagelse, der betyder, at det godt kan være tilladt at fjerne muligheden for kontantbetaling.

"Hvis man kan købe en billet på en måde, hvor der ikke er et menneske involveret, ligesom en automat, vil der være tale om et ubemandet selvbetjeningsmiljø. Hvis der er et ubemandet selvbetjeningsmiljø, vil det være i overensstemmelse med undtagelsen," siger hun til TV2 Østjylland.

Personer over 67 år samt førtids- eller seniorpensionister kan købe et pensionistkort i pap til Midttrafiks busser og letbanen i Aarhus Kommune.

Sidst opdateret: 06/11/2023 - 09:57

Emner: Økonomi, Bus

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]