Hvad skal man egentlig gøre, når man som kommune bliver kastet ud i en voldsom enkeltsag, der straks får en shitstorm til at rulle - måske oven i købet midt i en valgkamp?

Det har NB-Ældre spurgt ældredirektørererne i Køge og Aarhus kommuner om. Køge Kommune blev hængt ud på grund af en dårlig sag på et plejehjem i en TV2-dokumentar under folketingsvalgkampen i 2022. Aarhus Kommune var centrum i en lignende dokumentar fra 2020.

I en tid hvor der tales meget om faste teams, selvledelse og fagligt selvstyrende medarbejdere, peger begge velfærdsdirektører i de to kommuner paradoksalt nok på, at der manglede synlig ledelse på de to plejehjem, hvor det gik så galt, at de endte i TV2-nyhederne.

"Det vi blandt andet har gjort, er, at vi har ansat viceforstandere over hele linjen for at sikre, at der er synlig ledelse til stede på arbejdspladsen, som er meget synlig og nærværende," siger Christian Boel, direktør for sundhed og omsorg i Aarhus Kommune, og tilføjer:

"Der var et meget lille team, som sjældent blev blandet med andre vagtlag, så der var for lidt faglig samarbejde på tværs. Det har været en del af læringen, hvordan man sikrer den her kontinuerlige kontakt mellem ledere og medarbejder."

I Køge Kommune var der også kommet et for stort ledelsesspænd mellem forvaltningen og det konkrete plejehjem Nørremarken. Men der var ikke problemer andre steder i kommunen.

"Vi så på, om der var et for stort ledelsesspænd, som det var tilfældet på Nørremarken," siger Bjarne Andersen, der er direktør i velfærdsforvaltningen i Køge Kommune, og tilføjer, at de i stedet satte fokus på at understøtte plejehjemsledere i hele kommunen for at forebygge at problemerne skulle gentage sig andre steder.

Konsekvenser for både medarbejdere og ledere

Kort fortalt var problemet på Aarhus-plejehjemmet, at en ældre 90-årig beboer Else Marie Larsen blev tvunget til at hænge i en lift i syv minutter, hvor man forsøgte at beordre hende til at lave afføring. Derudover var der gentagen nedværdigende tale fra personalet mod beboeren, uden nogen efterfølgende har registreret episoden som ulovlig magtanvendelse.

I Køge Kommune var der også problemer med magtanvendelse, beboere der lå i sengen uden at få lov at komme på toilettet eller blive skiftet i flere timer.

I både Køge og Aarhus var der både ledere og medarbejdere til alvorlige samtaler, og det fik også personalemæssige konsekvenser begge steder.

Det store ledelsesspænd der var på begge steder gjorde også, at der dengang ikke var en grundig kontrol af, om medarbejderne gjorde noget forkert. Ledelsen skal være mere synlig, og der skal samarbejdes på tværs i større teams, end det var tilfældet på for eksempel plejehjemmet Kongsgården i Aarhus.

Det er en tilgang, man har indført i hele Aarhus kommune i dag, da det viste sig, at der også var udfordringer andre steder end blot det ene plejehjem, forklarer Christian Boel.

"Man bliver generelt nødt til at arbejde på at skabe endnu mere systematik i samarbejdet mellem ledelsen, medarbejderne, de ældre og pårørende. Og der er vi heldigvis kommet langt blandt andet med ansættelserne af viceforstandere, samt etablering af et center for pårørendesamarbejde med en pårørendevejleder," siger Christian Boel med henvisning til, at de pårørende skal kunne tale åbent med medarbejdere og ledere fremover om deres bekymringer, i stedet for at sætte skjult kamera op for at blive hørt.

I Køge Kommune har man også lagt vægt på at få et tættere samarbejde med de pårørende, som led i at forebygge den type af enkeltsager, som ramte plejehjemmet i Køge tilbage i 2022.

"Vi skal arbejde bedre sammen med pårørende. For mig er det en del af den frisættelse, som vi alligevel skal lave," siger Bjarne Andersen.

Enkeltsager udløser bureaukrati

Måden, de to kommuner startede med at gribe sagerne an på, satte også gang i en bureaukratimølle. Begge kommuner startede nemlig med at få undersøgt, om TV2-dokumentarerne var udtryk for en enkeltsag, eller om der var et generelt problem i kommunen. Nu skulle der derfor laves en kulturundersøgelse.

"Der blev tilknyttet et eksternt firma, der skulle undersøge kultur- og ledelsesforholdene på Kongsgården (plejehjemmet i Aarhus, red.)," forklarer Christian Boel. "Den konkluderede, at der var lommer af dårlig kvalitet."

Det vil sige, at det ikke kun var ét plejehjem, hvor man fandt udfordringer, der var bredt sig en dårlig kultur flere steder i Aarhus Kommune, hvorfor man efterfølgende har opjusteret på ledelseslaget inden for ældreplejen i hele kommunen.

"Alle medarbejderne skal kunne føle, at de møder og har jævnlig kontakt med deres leder. Men de pårørende skal også kunne komme i kontakt med ledelsen i forhold til det daglige samarbejde," uddyber Christian Boel.

Politisk pres skaber bureaukrati

SVM-regeringen har varslet, at der i det sene efterår skal komme en ny ældrelov. Loven skal tage et opgør med bureaukrati og give kommunerne mere frihed på ældreområdet. Men netop enkeltsager på plejehjem kan i fremtiden være med til at forpurre det ønske, da de ofte skaber mere bureaukrati i en organisation. Både skabt af Christiansborg i form af ny lovgivning og kommunerne selv, der indfører nye procedurer og sætter undersøgelser i gang.

Når først en enkeltsag ruller, så kan der komme politisk pres på at få mere tilsyn og dermed mere bureaukrati.

Under valgkampen i efteråret 2022, udnyttede flere partiformænd enkeltsagen i Køge til at virke handlekraftig. Søren Pape (K) kørte endda ned foran plejehjemmet i Køge for at lade sig interviewe af DR. Konservative og Dansk Folkeparti ville have indført et strakstilsyn, skriver DR. Ældreområdet er i forvejen ved at drukne i tilsyn, og det er netop noget af det, som ældreloven skal være med til at begrænse.

I stedet skal både Folketinget og kommunerne lære at håndtere sagerne uden panik, lyder et forslag fra Bjarne Andersen fra Køge.

"Vi er nødt til at klappe hesten og trække vejret, i stedet for at sætte alt muligt i gang, hver gang der er noget. Vi er nødt til at indse, at når vi har med mennesker at gøre, både de mennesker vi har ansat, og borgere og pårørende, så sker der fejl. At tro vi kan putte alting ind i et kontrolsystem, det duer ikke," siger han.

Der skal i stedet være fokus på læring, mener Christian Boel fra Aarhus.

"Det er vigtigt, at vi har en læringskultur, hvor man kan tale om de fejl, der bliver begået med fokus på faglighed og forbedringer. Vi skal signalere over for de ansatte, at det er i orden at fortælle om fejl, så det kan komme frem i lyset. Ellers har vi ikke mulighed for at handle på det." siger Christian Boel.

Medarbejderne har i dag en whistleblower-ordning i de to kommuner, hvis der igen skulle opstå problemer med dårlig kultur i ældreplejen. Det skal ifølge Christian Boel helst ikke nå helt derud. Han håber i stedet på en åben kultur, hvor medarbejderen tør at komme og fortælle det.