Børnene i Svendborg Juniorklub stoppede med at dukke op, da pædagogerne indførte forbud mod mobiltelefoner. Nu har børnene en halv times skærmtid.

Børnene i Svendborg Juniorklub stoppede med at dukke op, da pædagogerne indførte forbud mod mobiltelefoner. Nu har børnene en halv times skærmtid. - Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Skærmfri fritidsklub: Børnene blev væk

En fritidsklub i Svendborg Kommune forbød helt mobiltelefoner i klubben. Det betød, at kun meget få børn dukkede op, så nu får de en halv times skærmtid om dagen.

Udgivet: 02/10/2023

Nanna Koors-Kristiansen

journalist

Del artiklen:

Der er i løbet af de seneste par år kommet mere og mere fokus på skærmtid og skærmfritid for børn i skoler og fritidsklubber. Svendborg Juniorklub er en af de fritidsklubber, som har forsøgt sig med forskellige metoder til at få børnene til at lægge telefonerne på hylden.

Det skriver TV2 Fyn.

Skærmene udkonkurrerede klubbens aktiviteter

Fritidsklubben i Svendborg har længe diskuteret antal minutter, børnene må sidde med deres skærme. Og de er nu nået frem til et kompromis på en halv time om dagen.

Laurits Mikkolinius Mader, der er pædagog i Svendborg Juniorklub, synes ikke, at børnene skal sidde med skærme i klubben, når de i skolen bruger deres computerskærme i mange timer.

"Førhen var det helt frit, og de måtte bruge dem, så lang tid de ville. Men vi fik simpelthen svært ved at konkurrere med skærmene. Vores tilbud var ikke aktuelt i forhold til, hvad der kunne ske derinde," siger Laurits Mikkolinius Mader til TV2 Fyn.

Derfor prøvede klubben en anden model, ingen mobiltelefoner overhovedet - og det gav problemer.

"Så afskaffede vi skærmene helt hernede i klubben. Men så kom børnene ikke. I stedet satte de sig i små afkroge på skolen, hvor de kunne spille eller skrive," fortæller han til TV2 Fyn.

Ligger hos politikerne

En af forældrene til børn i juniorklubben, Karen Majgaard, mener, at ansvaret for børnenes skærmtid ligger højere oppe.

"Jeg synes sådan set, ansvaret ligger politisk. Jeg er fuldstændig klar over, at vi forældre skal på banen. Men det kan vi simpelthen ikke vente på, for så bliver der skabt et A- og et B-hold. Et hold for de børn, der har forældre, som sætter rammer og regler og et andet hold, som slet ikke har rammer og regler for hvor mange timer, og hvad de må bruge deres skærme til," siger Karen Majgaard til TV2 Fyn.

Der er retningslinjer på vej til skolerne, og Karen Majgaard håber, at det kan ændre noget.

Sidst opdateret: 02/10/2023 - 10:20

Emner: Skole

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]