
- Foto: Stephen Lam/Reuters/Ritzau Scanpix
Stor donation fra Facebook skal bruges til erhvervsuddannelserne
Udgivet: 29/09/2023
Meta, som er Facebooks moderselskab, har fået grønt lys til at donere 915.000 kroner til Odense Kommune.
Det skriver TV2 Fyn.
Donationen skal tiltrække flere faglærte til den grønne omstilling i et nyt projekt, der skal forsøge at påvirke folkeskoleelevers uddannelsesvalg. Projektet henvender sig til 7. klasserne og skal vise eleverne, hvordan man med den rette erhvervsuddannelse kan gøre en forskel i den grønne omstilling.
"Jeg er meget glad for, at Meta støtter det her vigtige projekt med en flot donation. Det er et faktum, at vi ikke kan gennemføre den grønne omstilling, hvis vi ikke sikrer nok faglært arbejdskraft," siger beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholt (V) til TV2 Fyn.
Ifølge indstilling til beskæftigelses- og socialudvalget i Odense Kommune, ligger søgningen til erhvervsuddannelser i Odense under landsgennemsnittet.
nannakk
Sidst opdateret: 29/09/2023 - 09:05
Emner: Unge, Odense Kommune, Erhvervsuddannelser








































