Når landets borgmestre tirsdag formiddag mødes i KL-Huset, er der lagt op til stor konflikt om de sanktioner, som rammer alle kommuner, efter at et mindre antal kommuner har besluttet at bryde skattestoppet og dermed udløse skattesanktioner til alle kommuner.

"Det er helt uholdbart, at kommuner med et serviceniveau over landsgennemsnittet hæver skatten og dermed tvinger kommuner med et lavere serviceniveau til at skære yderligere," siger borgmester i Ikast-Brande Ib Lauritsen (V).

Det protestbrev til KL, som han tidligere på ugen var initiativtager til, har nu opbakning fra 18 borgmestre, og dermed tegner det til et markant oprør mod især Frederiksberg Kommune.

Det vil formentligt skabe yderligere fokus på skatten, at kommunerne er tæt på at overholde både service- og anlægsrammen. Ifølge et brev fra KL til borgmestrene, så er servicerammen på plads, og anlæg er kun en milliard kroner for højt.

"Det er en udfordring af en størrelse, der kan håndteres, og vi vil derfor opfordre til, at alle endnu engang går anlægsbudgetterne igennem med en tættekam," hedder det i brevet fra KL-formand Martin Damm og KL's administrerende direktør Kristian Vendelboe.

Vil have forbud mod skattestigninger i de rige kommuner

En række kommuner med et lavere serviceniveau end Frederiksberg vil angiveligt på mødet lægge hårdt pres på hovedstadskommunen for at droppe skattestigningen.

"Det er helt uholdbart, at kommuner med et serviceniveau over landsgennemsnittet hæver skatten og dermed tvinger kommuner med et lavere serviceniveau til at skære yderligere," siger Ib Lauritsen.

"Vi er nogen, der har været tvunget til at lægge skattesanktioner ind i vores budget for 2024 og overslagsårene, og dermed skære i servicen til vores borgere," siger Søren Steen Andersen fra Assens, som også har et relativt lavt serviceniveau.

Ib Lauritsen tvivler dog på, at borgmestrenes protester over for Frederiksberg vil have nogen effekt.

"Byrådet på Frederiksberg har næppe været uvidende om, at de udløste en sanktion til de øvrige kommuner, men vi har ingen oplagte sanktionsmuligheder. Det eneste vi kan gøre er at hæve skatten for at betale sanktionerne, og på den måde tage pengene tilbage fra Frederiksberg. Men det er jo skruen uden ende," siger Ib Lauritsen.

Han mener derfor, at enden på det hele kan blive, at borgmestrene opfordrer regeringen til at ændre reglerne, så det ganske enkelt ikke er muligt for kommuner med et serviceniveau over landsgennemsnittet at hæve skatten.

"Men det vil jo skære et hjørne af det kommunale selvstyre," erkender han.

I Næstved er borgmester Carsten Rasmussen også utilfreds med, at kommunen skal spare ekstra for at betale sanktionen, men han peger på en mere blød landing.

"Vi må sige til de kommuner, som hæver skatten, om de ikke kan lade være med at hæve den så voldsomt, så sanktionerne eksempelvis bliver begrænset til 100 millioner kroner. Og så må vi opfordre KL til at indlede forhandlinger med regeringen om at skabe en skattepulje og ændre skattesanktionen, så den rammer de kommuner, som sætter skatten op, meget hårdere og friholder os andre," siger han.

Overraskende opbakning fra Lolland

Den eneste borgmester, som bakker Frederiksberg op er Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen (S).

"Jeg kan godt forstå, at Frederiksberg sætter skatten op. Borgmesteren er socialdemokrat og står derfor fast på en velfærdsdagsorden," siger Holger Schou Rasmussen. Han peger samtidig på, at Frederiksberg er ramt af udligningsreformen, men af tekniske årsager ikke har fået samme adgang til at hæve skatten som eksempelvis Gentofte.

I Lolland Kommune vil man betale sanktionen med et kassetræk, og så vil det ifølge borgmesteren betyde, at kassen løber tør lidt tidligere end ellers. Men uanset hvad vil den kommunale økonomi bryde sammen, hvis ikke regeringen ændrer på de økonomiske vilkår.