
En lang række kommunale aktører undrer sig over, at regeringen endnu engang udskyder loven om den helhedsorienterede indsats. På billedet ses: Peter Rahbæk Juel (tv), socialchef Vickie Kramer (i midten) og formand for Kommunale Velfærdschefer, Jakob Bigum Lundberg (th). - Foto: PR-Foto, befunky
Kommunale topfolk efterlyser helhedsloven: Der skal snart ske noget
Loven om en Helhedsorienteret indsats er blevet udskudt igen. Det vækker undren hos en række kommunale aktører, der bare venter på at gå i gang. Loven har været fem år undervejs.
Udgivet: 25/09/2023
Nu er loven om den helhedsorienteret indsats (HOI-loven) blevet udskudt igen. Den skulle ellers være trådt i kraft 1. juli 2023. Det bekræfter Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
Ifølge ministeriet har regeringen endnu ikke taget stilling til det videre arbejde med at fremme helhedsorienterede indsatser.
Det vækker en del kommunale reaktioner:
"Jeg er ærgerlig over, at HOI-loven (Loven om den helhedsorienterede indsats) ikke kom med på regeringens første lovprogram. Det kan naturligvis skyldes, at det skulle gå hurtigt efter valget. Derfor er håbet så meget større nu, om at se det på lovprogrammet for den kommende Folketingssamling," siger formand for Kommunale Velfærdschefer, Jakob Bigum Lundberg, til NB-Social.
Han er ikke den eneste, der undrer sig. Socialchef Vickie Kramer fra Svendborg Kommune har også spejdet forgæves efter loven.
"Ja, vi har spejdet langt efter behandlingen af hovedloven og undret os over hvor den er forsvundet hen. I forbindelse med præsentation af aftalen gik vi i kommunerne i gang med både et stort afdækningsarbejde af målgruppen, men også et udviklingsarbejde i forhold til på sigt at kunne implementere indsatsen," siger hun.
KL: Der skal snart ske noget
Hos Kommunernes Landsforening (KL) er man også trætte af at vente. Her har man længe gerne ville nedbryde de kommunale siloer og lave tværgående indsatser.
”I kommunerne møder vi rigtig mange borgere med udfordringer, der ikke bare kan puttes ned i de kasser, der er defineret i lovgivningen, men som kræver en indsats, der går på tværs," siger formand for KL's Arbejdsmarkedsudvalg- og Borgerserviceudvalg, Peter Rahbek Juel til NB-Social.
Derfor har KL i flere år efterspurgt, at de kommunale medarbejdere får friere rammer og oplever færre bureaukratiske benspænd, så de i højere grad kan bruges deres faglighed til at gå i dialog med borgerne om, hvad der bedst kan hjælpe dem.
Det er dog ikke længere så magtpålæggende for KL, om regeringen fjerner de kommunale benspænd med en beskæftigelsesreform eller HOI-loven:
"I KL bakkede vi i sin tid op om HOI-loven og intentionerne bag. Men om regeringen vil rydde de lovgivningsmæssige barrierer af vejen med en hovedlov eller en beskæftigelsesreform, er op til dem. Det vigtigste for os i kommunerne er, at der snart sker noget på den her front. For jo hurtigere, der kommer en løsning, jo hurtigere kan vi give borgerne en bedre hjælp.”
Bekymring for politisk nedprioritering
Ifølge Vickie Kramer er forsinkelsen et dårligt tegn, og hun kan blive i tvivl om, hvorvidt loven overhovedet kommer:
"Min oplevelse er desværre, at når hovedloven lader vente på sig, betyder det, at der igen er mindre politisk fokus på arbejdet med helhedsorienteret sagsbehandling og mindre fokus betyder ofte, at det ikke er muligt at få midler til at investere i det."
Vickie Kramer ser dog en stor lokal velvilje til at arbejde med helhedsorienterede indsatser - både politisk og på embedsmandsniveau. Problemet er bare, at det svært, når der ikke er en klar retning eller finansiering, der følger med.
Selvom det måske koster noget på den korte bane, mener Vickie Kramer, at det er en god investering på sigt at arbejde helhedsorienteret.
"Så kan man spørge om det er dyrere at lave helhedsorienterede indsatser, og det tror jeg ikke, det er på sigt – snarere tværtimod. Men i en opstart er det nødvendigt at kunne investere i arbejdet og ledelsen af det, hvilket kan være svært med de trange økonomiske vilkår i kommunerne, hvor det er en kan-opgave, og dermed nogle gange vil være i kikkerten til besparelser."
Efterspørger mulighed for fravige ret og pligt-bestemmelserne
Jakob Bigum Lundberg har dog et klart ønske, når regeringen endelig gennemfører HOI-loven.
"Den endelige aftale endte med en forholdsvis begrænset målgruppe. Og aftalen gav ikke kommunerne lov til at fravige ret og pligt-bestemmelserne i beskæftigelseslovgivningen. Det så jeg meget gerne ændret. Vi har brug for det, hvis vi skal udarbejde individuelle handleplaner, som borgerne også synes giver mening og derfor får effekt."
Om Bigum bliver imødekommet af regeringen vil tiden vise. For foreløbigt er HOI-loven skudt til hjørne.
Fakta om HOI-loven
- Tilbage i 2018 indgik en lang række partier en aftale om ti principper, der skulle sikre en mere helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse og sammensatte behov.
- I juni 2022 indgik den daværende socialdemokratiske etparti-regering en aftale med en lang række af Folketingets partier, der byggede videre og udmøntede de ti principper.
- Dengang var ambitionen at tage et opgør med silotænkningen i den kommunale sagsbehandling, så socialt udsatte ikke skulle være kastebolde mellem sagsbehandlere.
- Et centralt element af HOI-loven er kan- og skal-målgrupperne. Skal-målgruppen er kommunerne forpligtet til at hjælpe efter HOI-loven, mens kan-målgruppen er borgere, kommunen kan vælge at hjælpe.
- Med loven får kommunerne pligt til at tilbyde borgeren en helhedsorienteret plan, som danner grundlaget for de afgørelser om indsatser, som træffes efter loven. Den plan skal sikre overblik over indsatser og aftaler samt sikre sammenhæng mellem indsatserne. Kommunerne skal lave en løbende opfølgning.
- Kommunerne får metode- og procesfrihed til den sammenhængende udredning og opfølgning.
Sidst opdateret: 25/09/2023 - 09:44
Emner: helhedsindsats







































