Hvor bliver regeringens psykiatriplan af? Det spørgsmål rejser socialchef i Halsnæs Kommune, Jakob Jensen. Han mener nemlig, at hvis man ønsker at gøre noget for udsatte borgere, er det netop psykiatrien, man skal have fokus på.

"Det der især mangler for udsatte borgere, det er det løft af indsatsen i psykiatrien, som der er blevet stillet i udsigt. Der ligger jo et bud på en ny psykiatriplan fra en arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen fra januar, og der er ikke rigtig udsigt til, at der sker noget. Og jeg efterlyser bare fra et fagligt synspunkt, at der sket noget nu i forhold til at få løftet den psykiatri," siger han til NB-Social.

De manglende initiativer på området har nemlig negative konsekvenser for kommunernes mulighed for at hjælpe udsatte borgere.

"Det vi oplever nu er bare, at den hjælp borgerne modtager i psykiatrien i mange tilfælde er så utilstrækkelig, at vores mulighed for at hjælpe udsatte borgere er dårligere."

Jakob Jensen fortæller, at han oplever, psykiatrien er så presset, at de er nødt til at udskrive borgere for tidligt, hvilket gør det sværere for kommunerne at overtage borgerne efterfølgende.

Han understreger dog, at den kritik han rejser ikke har noget med medarbejderne i psykiatrien at gøre.

"Jeg har ikke en finger at sætte på de mennesker, der arbejder i psykiatrien. Der bliver løbet stærkt. De gør alt, hvad de kan for at hjælpe flest muligt og bedst muligt. De står bare med en opgave, der er større, end de har ressourcer til at løse."

Prioriterer man psykiatrien, kan man fastholde borgere på arbejdsmarkedet

For nylig indgik regeringen en aftale med en række partier om en hovedlov, der skulle give en helhedsorienteret indsats til udsatte borgere. Her mener Jakob Jensen, at hvis man vil gøre noget for udsatte borgere, så skal man netop prioritere psykiatrien.

"Nu handler hovedloven også om, at man gerne vil fastholde så mange som muligt på arbejdsmarkedet og have nogle ind på arbejdsmarkedet igen. Det tror jeg faktisk godt, kan lade sig gøre, hvis de her menneskers psykiske lidelser bliver behandlet på samme måde, som hvis det var en somatisk lidelse," siger han og fortsætter:

"Hvis man havde den kapacitet i psykiatrien til at kunne det, så ville vi faktisk kunne hjælpe nogle mennesker ind til at blive aktive samfundsborgere igen, som vil blive bidragende samfundsborgere. Men uden den behandling, som de skal bruge for at kunne det, så er nogle af dem altså mere eller mindre invaliderede af deres psykiske lidelser."

Stort pres på børne- og ungepsykiatrien

Et andet område, hvor psykiatrien virkelig er presset ifølge Jakob Jensen, er børne- og ungepsykiatrien, hvor der er sket en stor vækst i diagnoser. De ser en stor stigning i antallet af unge, der er kommet i dyb mistrivsel. Ressourcerne er bare ikke fulgt med.

"Der skete en stigning på 30 procent sidste år i antallet af henvisninger til børne- og ungepsykiatrisk center. I år siger de, at de regner med, stigningen er på cirka 20 procent. Og de har ikke fået flere ressourcer," siger Jakob Jensen.

Presset på psykiatrien har store konsekvenser. Det gør nemlig, at selve indsatsen for borgerne bliver dårligere, mens regningen til samfundet bare vokser. Mange af lidelserne kan nemlig behandles, hvis man får den rette hjælp. På den måde vil borgerne kunne blive mere velfungerende.

Mere status i psykiatrien

Men hvad er det så mere konkret, de har brug for ude i kommunerne? Ifølge Jakob Jensen er det blandt andet at få øget kapaciteten i behandlingspsykiatrien, og at der kommer mere prestige i faget.

"Hvis vi beder om noget, så er det at øge kapaciteten i behandlingspsykiatrien. Det kan også være, vi skal steppe op i kommunerne med, hvor meget vi skal kunne levere. Så har vi brug for, at det her område bliver løftet rent kompetencemæssigt og statusmæssigt. For det er også et virkelig stort problem, at det er svært at rekruttere kvalificerede medarbejdere," siger han og fortsætter:

"Det kan man ikke bare løse fra den ene dag til den anden med bare at sende flere penge. Det er et langt sejt træk. Vi skal have nogle flere mennesker, der vil se prestige i at arbejde i psykiatrien. Og bedre arbejdsforhold vil jo også gøre en forskel der."

Det er dog også brug for flere penge i psykiatrien. Den store udfordring er, at der mangler hænder, og de hænder skal jo betales et sted fra, påpeger Jakob Jensen.

Men selvom det her kan blive omkostningstungt, er de penge givet godt ud. Ifølge Jakob Jensen vil de måske endda kunne finansiere sig selv hjem igen.

"Jeg vil vove den påstand, at noget af det her, det finansierer sig selv hjem igen, ved at de her mennesker kommer til at trives bedre, trækker mindre på de offentlige kasser og nogle af dem vil rent faktisk bidrage på arbejdsmarkedet. Unge der vil få sig en uddannelse. Så på den lange bane kan det være, at de penge er tjent hjem igen," siger han afslutningsvis.