Over en tredjedel af alle sosu-elever dropper ud af studiet, inden der er gået tre år. Kommunernes Landsforening (KL) har derfor besluttet, at de vil gøre noget for at bremse flugten fra uddannelsen. Men det er staten, der skal betale regningen for deres eget udspil.

Det fremgår af nye tiltag, som KL lancerede onsdag, som NB-Ældre har set nærmere på.

”Hvis ikke vi gør noget, kommer vi inden for kort tid til at stå med så store rekrutteringsudfordringer i ældreplejen, at det bliver umuligt at levere den velfærd, borgerne har brug for og forventer," udtaler formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler (K), der også er borgmester i Høje-Taastrup Kommune, i forbindelse med KL's udspil.

"Derfor er der også brug for, at vi drejer på alle tænkelige håndtag – og her er det store frafald på sosu-uddannelserne et oplagt sted at tage fat,”

Der er både frafald på sosu-assistent og sosu-hjælper uddannelserne. Der er derfor et stort potentiale i at mindske det frafald, og det ville også spare ressourcer i ældreplejen, så man ikke skal bøvle med for mange forgæves rekrutteringer.

Det går galt i overgang fra grundforløb til hovedforløb

Selvom sosu-elever allerede begynder at sive ud af uddannelsen i løbet af grundforløbet, så er det især i overgangen til hovedforløbet, at det går stærkt.

Ifølge en rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) - som NB-Økonomi har afdækket - fra sidste år, er frafaldet for sosu-hjælpere i overgangen til hovedforløbet på 29 procent, hvor det er 34 procent for assistenter. Derudover falder sosu'erne også fra i løbet af hovedforløbet.

Fakta: Nu har KL defineret fire områder, hvor de vil sætte ind:

* Etablere sprogstøtteordning

Ifølge KL har en stor andel af sosu-eleverne sprogvanskeligheder. Derfor vil de have etableret en ordning, som tilpasser og målretter sprogstøtte til den enkelte elev. Både på skoler og på arbejdspladsen.

Det er der flere kommuner, der allerede arbejder med. For eksempel Varde og Lolland kommuner, som aktivt søger udenlandsk arbejdskraft og derfor også skræddersyer sprogundervisning til de nye elever.

* Pulje målrettet elever med støttebehov

I udspillet lægges der også vægt på, at der er sosu-elever, der har "personlige, psykiske eller sociale forhold," der gør dem ekstra sårbare. Kommunerne har allerede lokale initiativer i gang, men KL foreslår, at man samler indsatsen, så man samler mere evidens og erfaringsudveksling ind på området. Derfor foreslår de, at der bør være en pulje til det formål.

"Midlerne bør udmøntes som en tildelingsdelingspulje til ansættende kommuner og fordeles efter en 'social fordelingsnøgle'," skriver KL i udspillet.

* Samarbejdet mellem skole og arbejdsplads skal styrkes

KL vil gerne have, at staten afsætter flere midler til at styrke samarbejdet mellem skole og arbejdsplads, og i den forbindelse samler mere viden ind om, hvorfor dialogen mellem uddannelsessted og oplæringssteder ikke er godt nok.

* Datasamarbejde mellem stat og skole

Dataindsamling skal foregå mere systematisk, så man hurtigere kan "identificere både overordnede og lokale udfordringer og sikre, at der igangsættes tiltag og forsøg, som adresserer disse. Samtidig vil det sætte skolerne i stand til bedre at identificere elever og grupper af elever med behov for en særlig indsats."

Man skal være opmærksom på, at de fleste af KL's forslag indebærer flere penge fra staten, hvorfor det ikke er tiltag, der i første omgang kan implementeres lige foreløbig.