
- Foto: BARSK Projects for Statens Naturhistoriske Museum
Endnu et rekordår for Statens Naturhistoriske Museum
Udgivet: 14/09/2023
2023 ser ud til at blive endnu et rigtig godt år for Statens Naturhistoriske Museum. Palmehuset i Botanisk Have og særudstillingerne på Øster Voldgade i København har tiltrukket 300.000 besøgende, de første otte måneder af året. Til sammenligning havde de to lokationer 255.000 besøgende i 2022.
"Vi måtte lukke Zoologisk Museum i oktober sidste år som en del af forberedelserne til vores nye museumsbygning. Derfor havde vi også sat forventningerne til årets betalende gæster lidt lavere end sidste år, hvor vi satte rekord med 452.000 besøgende. Men vi er blevet positivt overraskede, for ved udgangen af august måned slog vi rekorden for antallet af besøgende," siger Peter C. Kjærgaard, direktør for Statens Naturhistoriske Museum.
Statens Naturhistoriske Museum forventer at åbne den nye museumsbygning i Botanisk Have for publikum i slutningen af 2025. Indtil da består museets lokationer af Botanisk Have med Palmehuset og museumsbygningen på Øster Voldgade 5-7, som huser museets skiftende særudstillinger.
jornns
Sidst opdateret: 14/09/2023 - 10:09
Emner: Kultur













































