Øst for Storebælt bruger kommunerne flere penge på eksterne vikarer end i resten af landet.

Det viser en ny rapport fra VIVE, som kortlægger vikarforbruget i landets kommuner.

De fem kommuner med den højeste vikarudgiftsandel ligger alle øst for Storebælt, mens de fem kommuner med den laveste vikarudgiftsandel ligger i en af de tre regioner vest for Storebælt, fremgår det af analysen. Det skriver NB-Ældre.

Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi ved VIVE, giver to forklaringer på forskellene mellem landsdelene.

“Det ser ud til at hænge sammen med større rekrutteringsudfordringer øst for Storebælt. Og et højere sygefravær der. Det giver højere udgifter til vikarer,” siger professoren, som er en af forskerne bag rapporten.

Udgifterne til eksterne vikarer på ældreområdet er steget med knap 50 procent fra cirka 1,5 milliarder kroner i 2018 til 2,2 milliarder kroner i 2022 i de 90 kommuner, som har deltaget i VIVE's undersøgelse. Det er med til at presse kommunernes økonomi mange steder, påpeger professoren.

En rundspørge til kommunernes ældredirektører, som NB-Ældre har lavet viser, at 28 af de 48, som har svaret, forventer at overskride deres budgetter på ældreområdet i år.

Fra 0,1 til 27 pct.

Blandt de fem kommuner med de relativt højeste udgifter til eksterne vikarer udgør udgifterne til eksterne vikarer i 2022 mellem 15 og 27 procent af de samlede personaleudgifter. I den modsatte ende af skalaen, blandt de fem kommuner med de relativt laveste udgifter til eksterne vikarer, udgør vikarudgifterne blot mellem 0,1 og 1 procent af personaleudgifterne.

Kurt Houlberg forventer dog færre udgifter til eksterne vikarer i år:

“Min forventning er, at udgifterne vil falde en del i år, fordi de var ekstraordinært høje i 2021 og 2022 på grund af corona. Men udgifterne vil formodentlig stadig være over niveauet end før coronakrisen.”

Lavere kvalitet i ældreplejen

Forskerne bag rapporten har talt med en række medarbejdere i ældreplejen i seks kommuner, som peger på, at brugen af eksterne vikarer giver lavere kvalitet i ældreplejen.

"Vikarerne har ikke i udgangspunktet det fornødne kendskab til enhedernes rutiner, systemer og arbejdsgange eller til medarbejderne og borgerne/patientspecialet. Særligt på ældreområdet, hvor kontinuitet og kendskab i borgerrelationerne kan være afgørende for at kunne levere hjælpen, udgør det en udfordring," står der i rapporten.

Også de fastansattes trivsel påvirkes negativt med brugen af eksterne vikarer.

"Brugen af eksterne vikarer har konsekvenser for de fastansattes trivsel, fordi de oplever at bruge ekstra tid og ressourcer på at introducere og følge op på vikarernes arbejde samt tage ansvar for de opgaver, de ikke kan løse," fremgår det af undersøgelsen.